Brev:
Hjertebarn - ernæring

Kære Helen
Jeg er mor til en dejlig pige på 6 en halv måned. Da hun var 2 måneder gammel konstaterede lægerne, at hun lider af en alvorlig hjertesygdom (kardiomyopati) og har dermed nedsat hjertepumpefunktion. Vi har derfor været indlagt af flere omgange. Hun kan ikke opereres for lidelsen, men skal sandsynligvis resten af livet have hjertemedicin og desværre nok også en hjertetransplantation på sigt.
Hun tabte sig meget i forbindelse sygdom og indlæggelser og har derfor et vægtmæssigt efterslæb (som jo desværre typisk følger med, når man har et hjertebarn). Her til morgen vejede hun 6200g og er 66 cm lang. Ellers virker hun fuldstændig normal og opfører sig i det store hele som hendes søskende, da de var på hendes alderstrin. De seneste måneder er det gået rigtig godt med hende. Hun er glad, har masser af energi og har en fin, konstant vægtstigning, så medicinen gavner helt klart.
Derfor melder der sig nu nogle mere "normale" spørgsmål, som handler om hendes ernæring. Vi ønsker selvfølgelig brændende, at vi kan få hende højere op i vægt, så hun har noget mere at stå imod med. Jeg har ammet hende fuldt, indtil hun blev 4 mdr., hvor jeg var nødt til at stoppe amningen pga., at hun udviklede en grim lungebetændelse, hvor hun var så svag, at vi næsten mistede hende. Vi har derfor haft brug for at vide med sikkerhed, hvad hun får af væske over en dag, så flaske er bedst.
Vi begyndte også så småt med grød omkring de 4 mdr. Hun kan ikke spise så meget af gangen, men vi fører væskeskema og ved, at hun i løbet af et døgn får omkring 750 ml væske + hun får grød om morgenen og grøntsagsmos om aftenen (grød og mos tæller jeg dog ikke med i væskeskemaet!). I virkeligheden er hun vild efter at få rigtig mad. Hun griber ud efter vores mad og skælder helt vildt ud, hvis vi forsøger at give hende et lille stykke brød, frugt eller agurk at sutte på - sikkert fordi hun hele tiden taber det og ikke kan spise det rigtigt.
Hun har kun to tænder, og det er helt umuligt for hende at tygge almindelig mad endnu. Men hold da op hvor bliver hun rasende og frustreret over ikke at få noget at bide i/spise.
Vores problem er, at hun hun tilsyneladende har mistet interessen for grød, som ville være nærliggende at give hende når nu hun kun har to tænder i undermunden. Til gengæld er hun rigtig glad for kartoffelmos med gulerødder. Og hun vil rigtig gerne have pasta, men igen bliver hun rasende over, at hun ikke kan finde ud af at spise det. Hun putter det glad i munden, men det sidder ligesom bare fast i ganen af hende, så der er grænser for, hvor meget hun får ned i maven.
Det skal også lige nævnes, at ...
... hendes medicin er flydende og tilsat frugtsirup for at fjerne den grimme smag. Jeg har mistanke om, at den store mængde medicin (ca. 8-9 ml) tager noget af hendes appetit - desværre, men det kan vi jo ikke lave om på.
Mine spørgsmål er:
1: Får hun væske nok i løbet af en dag? Kan vi evt. gøre noget, så vi får hende til at drikke mere væske?
2: Hvordan kan vi få flere gode kalorier i hende, så hun kan taget noget mere på i vægt? Giver vi hende ikke nok/ den rigtige mad? Vi har været lidt forsigtige med at give hende kød, fordi vi gerne vil give hende en chance for at vænne sig til grøntsager + grød, men vil en kødbolle f.eks. være godt ifht. hendes vækst?
3: Er det en fejl at give hende så meget erstatning? - de 700 ml om dagen er jo ren erstatning, som måske mætter hende for meget ifht. at spise mere almindelig mad?
Vores dag ser ca. sådan her ud:
Morgen: Kl. ca. 8.00 hun får en stor mængde medicin. Herefter prøver vi at give hende grød, men uden succes. Hun spiser kun 3 - 4 skefulde. Hun får flaske og drikker mellem 50-100ml.
Formiddag: Hun sover typisk en time mellem kl. 9.30 - 10.30. I den forbindelse drikker hun også 100 ml.
Frokost: Hun skal have lidt medicin og får en flaske omkring kl. 12.00 - typisk drikker hun 100 ml. Jeg laver grøntsagsmos til hende, som hun spiser lidt af (ca. 5-10 skefulde)ved 14.00 tiden. Hertil får hun vand i en kop og og lidt erstatning i flaske.
Eftermiddag: Her sover hun typisk fra. kl. 13.00 - 15.00. Herefter får hun en flaske og hun drikker typisk 100 ml.
Aften. Hun tager en kort lur på 30 - 45 min mellem 17 og 18. Hun får en flaske, men drikker typisk kun 50 ml. Vi spiser aftensmad kl. 18.30, hvor hun sidder med og får grøntsagsmos, som hun spiser en pæn portion af. Hertil får hun erstatning - typisk 50 ml.
Vi putter hende i seng kl. 20.00, hvor hun også får medicin (det er heldigvis ikke den store udfordring at putte hende, for hun vil gerne i seng på det tidspunkt) I den forbindelse får hun en flaske at sove på - her drikker hun 100 ml.
Midnat: Her skal hun have den sidste gang medicin. I den forbindelse halvsover hun i sengen og spiser uden problemer både medicin og en flaske på 100 ml.
Nat: Hun vågner typisk kl. 3.00 og drikker en flaske på 100 ml.
Som du kan se, så får hun mange små måltider. Jeg kan se - og huske, at andre børn ofte drikker 200 ml af en flaske af gangen. Det gælder desværre ikke min datter, som tilsyneladende kun kan klare 100-110 ml når det går rigtig godt.
Vi er noget usikre på, om vi gør det rigtige for vores datter, så vi glæder os til at høre dit svar.
Med venlig hilsen
Hjertebarnsmor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









