Annonce

Annonce

Svar: Middagslur - nej tak!


16. juli 2010

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Livas mor og far

Super flot at I har fået adskilt bryst og søvn, så brystbehovet dækkes, men så det ikke er en afhængighed for at kunne sove ... :)

At hun stadig har brug for brystet er helt okay, hun må jo meget gerne fortsætte med at blive ammet. Hvornår man stopper med at amme, afhænger helt af hvad både mor og barn har det godt med og selvom hun nu er 1 år, så behøver I ikke stoppe amning. WHO anbefaler faktisk amning helt op i 2 års alderen, fordi undersøgelser viser at det forebygger brystkræft hos moderen, så langtidsamning kan også have gode fordele ...

Hun må naturligvis ikke drikke så meget mælk hos dig, at det tager pladsen op for den egentlige mad og det er som sagt også vigtigt at hun ikke er afhængig af brystet på en måde, hvor hun søger det igen og igen natten igennem for at kunne sove. Men en enkelt amning eller måske to er faktisk helt okay, så længe I begge trives med det :)

Der sker udviklingsmæssigt meget med lillepigen i øjeblikket, hun rejser sig, går rundt og oplever derfor verden større end før. Hun har en naturligt motorisk uro og får også mange stimuli, bruger alle sine sanser og alle oplevelser skal bearbejdes - det er derfor svært at give slip på dagen, når hun skal sove og det er også svært at sove roligt, når hun først sover - hun drømmer rigtig meget.

De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde kun at sove en lur dagligt og overgangen er altid svær. For nogle dage vil hun naturligt ikke have brug for en formiddagslur, men vil måske først være parat til at sove når kl er 11 ...


Annonce

... ... hvilket så betyder at hun bliver træt om eftermiddagen og har svært ved at holde sig vågen til om aftenen. Andre dage sover hun sin formiddaglur som hun plejer og så går det bedre og atter andre dage, vil hun være tilfreds med kun en lur dagligt. Det er altså nødvendigt med en vis fleksibilitet lige nu i forhold til dagssøvnen.

Det er meget varmt i øjeblikket og det gør det naturligvis ikke lettere at få hende puttet i vognen.

Jeg vil anbefale jer at I starter med at lade hende sidde op i vognen, triller hende en tur, pas det ind med at I alligevel vil trille op at handle eller lignende og lad hende så sidde og mærke verden, opleve, følge med i hvad der sker, tale lidt om de ting I kører forbi osv. Læg hende først ned, når hun tydeligt viser sig parat og lad hende så sove det hun der viser behov for.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Tag en tur til vandet, gå i svømmehallen eller lignende, hvor hun bruger sig selv rigtig meget både fysisk og mentalt, så hun bliver træt på alle punkter. Udnyt formiddagen netop til sådanne ting, så bliver hun lettere at putte til en middagslur.

Sørg også for at hun får masser af varieret mad og mad som virker godt i forhold til hendes søvn. Giv hende også mad, som kræver lidt koncentration at spise - det kan f.eks. være en rosinbolle hun får i barnevognen, når I triller af sted. Det at sidde og pille rosinerne ud af bollen, samtidig med at hun trilles, kan godt gøre hende træt og gøre at hun så overgiver sig og får sovet ....

Håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke med hende :)

Fortsat god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop

Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce