Svar: Ben i gips
Kære bekymrede forældre
Når børn brækker benet eller armen og får gips på, så vil de naturligt opleve dette som ubehageligt. Det vil være forbundet med smerte i starten og når benet eller armen er behandlet, så vil barnet naturligt føle det meget tungt. Jeres datter har oplevet sit gipsben tungt og svært at løfte og bevæge.
Ud over den tunge fornemmelse, vil barnet ofte have lidt lette smerter eller ømhed og ofte også opleve benet uroligt, det har hun naturligt ikke kunne forklare jer, fordi hun ikke er så gammel, men det har været en meget mærkelig og helt ny og anderledes fornemmelse for hende.
Det går dog normalt ikke ret lang tid, så vil barnet som regel hurtigt begynde at bruge sit ben (eller armen, hvis det er den der er brækket) og det er kun godt. Når benet eller armen bevæges, så øges blodcirkulationen og dermed helingen af
bruddet.
Børns knogler er hurtige til at hele og skal ikke være i gips så længe – derfor bliver de led, som er inde i gipsen, heller ikke så stive som hos voksne. Børn bekymrer sig heller ikke på samme måde som vi voksne og de bruger normalt hurtigt deres arm eller ben igen, når gibsen kommer af.
Det er igen en ...
... helt ny fornemmelse, pludselig ikke at have gips på og det tager tid at vende sig til. Lige efter at gibsen er taget af, vil led og muskler føles stive, og det vil derfor tage nogle uger, før barnet kan bevæge benet som før bruddet. Det er normalt at f.eks. knæled og ankelled kan virke ømme, når gibsen er kommet af - det kan gøre lidt ondt, både når barnet bruger benet, men også bagefter og det er naturligvis en balance at lade hende bruge benet, men ikke overanstrenge det.
Hun vil ofte have svært ved at bruge benet helt som før, i starten. Simpelthen fordi hun har lært sig at gøre brug at nogle nye bevægelser, mens gipsen var på. Derfor er I nødt til at give jeres datter lidt tid. Det lyder som om at hun har en fin og naturlig måde at komme igang på igen - hun er så småt begyndt at kravle og bruger stille og roligt sit ben mere og mere - det lyder som om at det nok skal komme.
Hvis hun ikke begynder at bruge sit ben normalt igen inden for 1-2 uger, så skal I henvende jer til afdelingen, hvor hun er blevet opereret og tale med dem om, hvorvidt hun kan have behov for genoptræning af sit ben.
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






