Annonce

Annonce

Svar: Søvnproblem - 4 mdr.


14. juli 2010

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Ja det er super dejligt at være mor - men det er så sandelig også hårdt og jeg kan godt høre at I har fået jer en lille pige, som har sin egen rytme ... egentlig lyder hun jo til at trives og spørgsmålet er hvor meget du skal gå ind og ændre lige nu, for hun sover jo samlet set det hun bør, hun udvikler sig, har overskud og energi til at smile, pludre, følge med i verden osv. Så et eller andet sted tænker jeg også at tiden er nødt til at arbejde for jer .... :) Og det gør den - hvis det er nogen trøst .. ? :)

Jeg kan dog godt forstå at du gerne vil have lidt mere struktur og det første jeg vil foreslå jer at arbejde på er, at jeres datter skal igang med en rytme, hvor hun får mælk inden hun skal sove. Lige nu spiser hun som regel, når hun vågner af en lur, sover kortvarigt, vågner op og spiser igen og det er uhensigtsmæssigt. Det er vigtigt at hun får mælk inden hun skal sove, fordi mælken giver hende en ro i kroppen, amningerne giver hende fysisk kontakt, varme, stimulerer en masser oxytocin osv. og samtidig vil hun kunne sove længere, hvis maven er fyldt med mælk.

I er derfor nødt til at forsøge at ændre rytme, så hun stille og roligt ammes (eller får flaske) inden hun skal sove og ikke som det første, når hun vågner ...

Skemaden spiller ind her og det er helt fint at I er begyndt så småt. I bør starte om dagen, gerne til frokost og så følge efter med mælk inden hun så skal have sin middagslur. I kan stille og roligt i løbet af de næste par uger, så indføre 2. måltid om aftenen.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng, vågner sandsynligvis også med en lille ekstra amning, når dagen begynder.

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød, evt. med lidt frugtmos som ...


Annonce

... topping - prøv også at købe nogle af de grødprodukter som indeholder mælkesyrebakterier, det kan være godt til hendes lidt sarte mave :) Skal ikke have mere end 4-5 skefulde, max ½ dl. og skal have vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til middagslur - tidspunktet afhænger af hvor lang en formiddaglur hun har taget, måske skal hun puttes kl. 12.30-13 ...

Eftermiddag 15.30-16: Ammes /flaske

Sover ofte dagens 3. lur sidst på eftermiddagen/først på aftenen

Aften 18-18.30: Tilbydes igen lidt grød eller evt. lidt mild grøntsagsmos som kartoffel og gulerod. Igen 4-5 skefulde, max ½ dl og lidt vand af kop. Starter først med måltidet her, når hun er igang om dagen. Indtil da gives mælk om aftenen

Aften 20: Ammes / flaske - må gerne få begge dele og puttes til natten - igen afhænger tidspunktet af hvad tid dagens 3. lur ligger. Som I sikkert har læst i min bog, vil mange børn i jeres datters alder, sove 3 lur så sent på dagen, at de går meget sent i seng - ofte kan de ikke puttes før kl. måske er 22 og det er helt normalt for alderen. Det kan også være at hun powernapper lidt om aftenen og så har en vågenperiode inden hun så går til ro for natten og det er også okay - det er en periode :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sen aften 23-24: Ammes /flaske

Midt nat 03: Har ofte behov for mælk midt nat i denne alder.

Som jeg ser det, har jeres datter et stor og naturligt behov for meget tryghed, nærhed og fysisk kontakt. Men jeg ser også en problem i hendes rytme og det faktum at hun ofte spiser mest, når hun vågner i stedet for inden hun skal puttes. Det kan godt være en medvirkende faktor, når hun slatspiser og slatsover dagen igennem.

Jeg håber derfor at min plan for dagen og idé om at forsøge at ændre rytmen stille og roligt, vil hjælpe jer videre på vej.

Fortsat held og lykke :)

- og rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annonce