Svar: Hvordan kommer vi videre herfra?
Hej med dig
De 240ml mme som din datter indtager dagligt er alt for lidt. Din datter skal have mindst 500ml og det når du ganske givet ikke op på, selvom du bruger mme i hendes mad. Hendes behov for væske kan dækkes af vand, men det er vigtigt at hun får mindst 500ml mme dagligt, for at få kalk, jern og vitaminer nok.
Du bør derfor give hende 4 flasker dagligt + bruge mme i grød og mos - du skal tænke på at hendes indtag af netop mme via maden naturligt også nedsættes når hun begynder at spise mere og mere familiemad og det gør kun behovet for flaske med mme endnu mere vigtigt.
Hvis ikke du får 500ml mme i hende dagligt, så bliver du nødt til at tale med lægen. Det er vigtigt at hun så får både jern og kalktilskud ved siden af. Calcium (kalk) er en vigtigt for vores celler og for opbygningen af skelettet. Koncentrationen af calcium i blodet holdes stabilt via hormoner, hvor blandt andet også d-vitamin spiller en rolle.
Hvis indtagelse af calcium er for lavt, så vil der frigives calcium fra skelettet. Det betyder at hvis calciumindtaget gennem længere tid er langt under anbefalingerne, så vil det resultere i en dårlig knoglemineralisering. Det anbefales at børn fra 6-11 måneder får 540mg calcium dagligt og det dækkes bedst ved at give mme nok.
Jern er vigtigt for dannelsen af de røde blodlegemer og styrker barnets immunforsvar. Børn skal i alderen 6 mdr. til 1 år have dagligt jerntilskud, hvis de ikke med sikkerhed for mindst 400ml mme dagligt.
Din datter er altså som det ser ud lige nu i underskud med jern, vitaminer og kalk og det er vigtigt at du får øget hendes indtag af mme - og også indtag af mad.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 6: Flaske med mme
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand eller mme af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (evt. jerntilskud), frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være grøntsagsmos fra glas beregnet til børn 6-8 måneder. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på selv. Vand eller mme af kop.
Flaske og puttes til ...
... middagslur ca kl. 14 som nu
Eftermiddag 16: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, får lidt mere af jeres mad - det kan være indmaden af en frikadelle der moses i grøntsager, det kan være lidt laks fra ovnen, lidt kødsovs eller lignende som hun får på sin mad. Hvis I spiser noget hun ikke kan spise, så tilbydes hun grøntsagsmos fra glas svarende til sin alder. Det er vigtigt at hun får kød/fisk hver dag og ikke kun en gang imellem :) Suppleres med brødskorper, agurk eller andet at sidde med i hånden. Vand eller mme af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 24: Flaske som så må spises sovende. De fleste børn vil godt kunne spise selvom de sover.
Jeg mener seriøst at din datter skal have kalk og jern og hvis du ikke kan få hende til at drikke mere mme, så er du nødt til at give hende jerntilskud og kalktilskud dagligt. Det er meget meget vigtigt. Jeg ved godt fra dit tidligere brev, at din datter fysisk er en stor pige og ud fra hendes vægt, lyder det ikke som om at hun mangler noget. Men det jeg taler om er jo hendes knogler og hendes blod - og det kan du ikke se og vurdere ude fra. Kalk og jern er netop vigtigt for disse ting og er nødvendige også selvom du lige nu måske ikke kan se det :)
Det er vigtigt at du giver hende mad i hånden, som hun kan sidde med selv, gumle på, opbløde med spyt osv. Derved træner hun sig mundmotorisk og bliver bedre til at trygge og klare klumper i maden.
Hvis det er svært for hende at klare de grovere grødtyper og grovere moset grøntsagsmos, så må du blande det sammen med lidt mere findelte typer, så hun ikke starter ud med noget som er for tykt og skal tykkes for meget, men så hun kun får lidt struktur og lidt mere bid hen af vejen. Sovs på grøntsagsmos er godt til at 'smøre' lidt, så det glider lidt lettere ned :)
Så ændringer skal der ske hos jer og jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej. Hvis din datter har meget svært ved at spise og indtage sit behov, så må du som sagt tale med lægen. Det kan også være at en diætist ville være en rigtig god idé for jer ...
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder









