Brev:
Blebarn med attitude
Kære Helen
Vores store pige er en glad og dejlig pige. Hun har en god fantasi og er tit travlt beskæftiget med at sætte en leg i gang: "Skulle vi ikke lege, at du var en hund, også var jeg en fin dame, der skulle gå tur med dig?".
Hun har nået en alder, hvor vi jo regner med, at bleen snart skal af, men vi har svært ved at finde ud af, hvad strategien skal være, og jeg må indrømme, at jeg ikke lige kan se det for mig. Hun siger aldrig til hvis hun skal tisse/lave stort, eller hvis der er noget i bleen. Selvom det klør og svier, og hun tydeligt er påvirket af en ubehagelig lorteble, så beder hun ikke om at blive skiftet, og hun bliver tit meget vred, hvis vi siger, at nu skal vi vist lige ind og ordne den ble. Hun skal altid liiiiige et eller andet, og har slet ikke tid. Og når vi så insisterer, så bliver hun stiktosset og skælder ud.
Vi prøvede for en måneds tid siden - i samråd med børnehaven - at tage bleen af hende, men hun havde uheld flere gange dagligt. Både stort og småt, og virkede ikke særlig bevidst om, at hun skulle huske at sige til. Vi fulgte hende på toilet ind i mellem, og der kom da også noget tis ud ind i mellem. Også kunne hun tisse helt vildt meget (i bukserne) 10 min. efter. Så der lå gerne 4-5 plastikposer og ventede i garderoben i børnehaven, og bleen røg så på igen.
Herhjemme har vi et børnetoiletsæde og en skammel til hende, og selvom hun ikke ligefrem oser af entusiasme, så virker det som om, hun er ok tilfreds med det setup. I børnehaven har de både små og store toiletter, og jeg kan bestemt ikke forestille mig, at hun skulle være for genert til at bruge dem, som jeg kan se, at du skriver indimellem. Lillesøster bliver snart to og er meget interesseret i at komme på toilet og siger til når hun tisser. Måske bliver hun renlig først??
Der ligger faktisk tit plastikposer i garderoben på ...
... trods af, at hun går med ble. Hun er jo ved at være en stor pige og har en god appetit mht. mad, så det er ikke fordi, det er små mængder der kommer ud af hende efterhånden, og når hun ikke siger til men bare leger videre, så ender det tit med at der kommer både afføring og tis ud på tøjet. I disse dage er ungerne meget på legepladsen i børnehaven, og pædagogerne kan jo ikke rende efter hende hele tiden og tjekke efter. De er ellers søde til at være ekstra obs på hende - også fordi hun har tendens til rød numse.
Vi har talt om, at hun måske nok ikke er parat til at smide bleen - interessen er der slet ikke, og hun virker som sagt ikke bevidst om, hvornår der er noget på vej. Men vi (måske nok især mor) synes, at de daglige konflikter, hvor vi skal skændes med hende om, hvorvidt hun skal skiftes, er ret belastende. Kan man ikke godt forlange, at hun med den alder hun har kan se, at det er ikke er smart at gå rundt med en lugtende ble, der til sidst lækker ud på tøjet?
Hun har spurgt lidt til det med, at maden kommer ned i maven og ud igen som lort, og jeg sagde, at det kunne vi garanteret finde spændende bøger om på biblioteket. Så sagde hun: "Tror du også, at man kan låne bøger om børn, der glemmer at sige til?" Måske er hun faktisk ked af, at hun stadig bruger ble, og derfor bliver sur. Hvad tror du?
Hun er ved at nå op i en alder, hvor det bliver relevant at lave legeaftaler, men jeg frygter lidt, at hun bliver valgt fra (af forældrene men måske også af børnene?) på grund af bleen. Måske har de ikke bleer derhjemme, og måske har de ikke lyst til at skifte et fremmed barn.
Hvad stiller vi op?
PS. vi havde tænkt at bruge vores sommerferie på projektet, men vi har planlagt en masse ture og sjov og ballade. Det er sikkert ikke det bedste at træne slut-med-ble en varm dag i Djurs Sommerland :-)
Venlig hilsen
mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.