Svar: Vil ikke sove om aftenen - 6 mdr.
Kære Joan
Tak for dit brev og velkommen til :)
I en alder af 6 måneder, er det helt naturligt at Johanne ikke bare kan lægges ned i sin seng og falde i søvn. Mælken vil naturligt indgå som en del af hendes putteritual og det er forventeligt at hun næsten spiser sig i søvn. Hun når altså lige at misse med øjnene, se hvor hun ligger, slipper flasken, triller om på siden og sover. Hun puttes altså først der, hvor hun tydeligt er parat til at sove :)
Når jeg ser jeres plan for dagen, så sover Johanne 3 lure dagligt og den sidste lur ligger så sent, at den naturligt æder af nattesøvnen - jo jer ved at hun ikke kan puttes allerede kl. 20, men måske først er parat til at sove kl. 21. 30, der hvor hun ofte falder i søvn ...
Mit forslag er derfor at I nu forsøger at skubbe hendes lure lidt i løbet af dagen, så hun sover lidt senere hele dagen igennem og ikke længere behøver sin eftermiddagslur, men i stedet kan sove 2 lure og så komme tidligere i seng / være mere parat til at blive puttet, der hvor I ønsker hun skal sove.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: frisk frugt i hånden at sutte på, frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur ca kl. 9.30
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl. ca 13.30 - tidspunktet varierer efter hvor lang og hvor sen en formiddagslur hun har taget.
Eftermiddag 16: Tilbydes flaske, lidt frugtmos, frisk frugt i hånden og vand af kop.
Powernappen springes over - igen afhængigt af hvor sent og hvor meget du har fået hende til at sove om dagen.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20
Sen aften 23.30: Flaske og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Når du putter Johanne, så vil det være en rigtig god idé at du giver hende flasken i sengen. Du kan elevere hendes hovedgærde ved at lægge en lille pude eller et lille tæppe ind under madrassen i hovedenden, så hun ligger lidt højere med hovedet. Det er vigtigt, at hun ikke ligger fladt, når hun får flaske.
Fordelen ved at give hende flasken i sengen er, at hun ikke oplever et skift i forbindelse med at skulle sove - lige nu flyttes hun fra din favn og ned i egen seng og det frustrerer hende. Derfor kan du forsøge at starte med ...
... flasken direkte i sengen, så hun ikke skal flyttes undervejs.
Putte tidspunktet skal som sagt være rigtigt, det nytter ikke noget at putte hende kl. 20, hvis hun har sovet sen eftermiddagslur / tidlig aftenlur. Du skal ramme søvntoget som jeg har beskrevet i min bog - rammer du ikke det, så er der ingen grund til at I opholder jer i soveværelset, så er det langt bedre at gå ud, tage hende med tilbage i stuen og så føst putte hende igen, når hun atter viser sig parat.
Du fortæller at du bruger metoden med at gå hen til hende med 3 minutters mellemrum - hun er for lille til den metode, den virker bedst på børn mellem 8-10 måneder som er i separationsfasen :)
Du skriver også at du sidder med ryggen til hende i soveværelseet. Det er ikke en metode jeg anbefaler, fordi det sender nogle signaler om at noget er galt. Det giver ikke tryghed, tværtimod, så vil det for de fleste børn virke meget mærkeligt at forældre sidder der, ikke har kontakt og ikke reagerer - så i stedet for at falde i søvn, så begynder barnet at ligge og holde øje med hvad der sker, for noget er galt, når mor eller far opfører sig så mærkeligt.
Det lyder lidt som om at I har lidt for store forventninger til Johanne og søvn og at I skal prøve at glemme lidt om faste søvnrutiner, angsten for at skabe dårlige vaner osv. og så i stedet prøve at lytte til jer selv og til hende og gøre det, som umiddelbart virker rigtigt:
Put hende ikke før hun naturligt virker træt, forcer ikke putningen ved at lægge hende i seng og sidde og vente, tag hende op, drop det, gå ind i stuen og vent på næste søvntog.
Sørg for at hun får mad og mælk i en passende rytme i løbet af dagen, at kosten er godt sammensat i forhold til søvn, at hun fortsat også får mælk nok. Hold mængden af skemad nede, så hun stadig kan drikke sine flasker - det er bedre at give hende 3/4-1 dl. grød eller mos og hun så tager en flaske, end at give hende 1½ dl. grød eller mos og flasken så afvises.
Sørg for at der er afstand mellem skemad og mælk, således at hun får skemad, når hun vågner af en lur og mælk inden hun puttes til næste lur
Sørg for at hendes lure ligger hensigtsmæssigt i løbet af dagen, at hun ikke sover for tidligt hele dagen igennem, men i stedet begynder at kunne nøjes med to lure dagligt. Det vil gøre at hun også kan gå tidligere til ro og det vil give roligere aftener. De dage, hvor hun så har brug for 3 lure, så får hun det - men her vil hun så naturligt skulle puttes senere til natten.
Rigtig meget held og lykke fortsat og rigtig god sommer:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!









