Svar: Går ind i sig selv

---

Kære Freyas mor

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med Freya med den alder hun har og hendes hjerne gennemgår en meget stor udvikling. Hjernens forskellige dele skal lære at arbejde sammen. Der skal skabes vigtige forbindelser imellem de forskellige hjernehalvdele, de er der ikke fra begyndelsen, men bliver skabt stille og roligt i takt med at hun vokser op og især i takt med at hun møder omsorg og nærhed fra jer forældre.

Man ved idag at måden vi som forældre påvirker vores barn, måden vi reagerer på, når barnet er ked af det, frustreret, vred osv. har stor betydning for hjernens udvikling og forældre påvirker således i meget stor grad deres barns hjernefunktion.

At hjernen er umoden betyder at jeres datter forsat en gang imellem får det man kalder for fortvivlelsesanfald. Når verden bryder sammen for hende, når hun bliver frustreret og fortvivlet, så er hun ikke uartig. Så er hun oprigtigt ked af det, hun er skuffet over at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af noget, at tingene driller, at du tager gaflen fra hende osv. Det kan og vil ofte være små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget.

Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at strømpebukserne eller skoene driller eller det er rigtig irriterende at I giver hende et æble, når hun hellere ville have haft en banan...

Hun ...

---

---

... har brug for at blive lyttet til, hun har brug for at blive forstået, fordi hun derved danner de meget vigtige forbindelser i sin hjerne. De forbindelser der på sigt, skal lære hende at bevare roen og ikke gå i selvsving hver gang verden går hende imod.

Når børn får disse anfald af fortvivlelse, så kan de reagere ved at smide sig på gulvet, sparke, vride sig, slå osv. Men de kan også nogle gange reagerer ved kortvarigt at "gå ind i sig selv" som du beskriver. Altså på en eller anden måde blive så kede af det, så fortvivlede, frustrerede at de næsten bliver "handlingslammet" et øjeblik og derefter græder de så ofte voldsomt og er tydeligt helt ude af den. Hele deres indre er i oprør - et indre kaos af hormoner der strømmer rundt og deres krop kan næsten "falde sammen".

Nogle gange kan du måske ikke få lov til at røre hende og holde om hende med det samme, men det er vigtigt at du bliver i nærheden, taler beroligende til hende, prøver at sætte dig på gulvet tæt ved hende, lokker hende hen til dig "kom skat, kom skatterpige, sååå, lille ven" eller lignende, så hun ved at lytte til roen i din stemme får så meget ro på sig selv, at hun tilsidst kravler op på sit skød og lader sig blive holdt om, vugget, beroliget.

---

---

Så mit umiddelbare bud er at jeres datter reagerer med et fortvivlelsesanfald, når verden går hende imod og det er helt normalt for hendes alder :)

Håber I kan bruge dette videre og at det giver jer lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke :)

Rigtig god sommer!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

Viden om børn:

---