Svar: Ansvar
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder som en rigtig god idé at opsøge noget støtte, både for din egen skyld, men også for jeres børns skyld - ja egentlig for alle parters skyld ...
Det er rigtig godt at din mand er velmedicineret og umiddelbart har det godt. Men når man er psykisk syg, så vil det altid påvirke familien og det vil altid påvirke børnene. Ofte er der en tendens til at børn ikke skal involveres i forældres psykiske sygdom, at man er bange for at det vil give børnene unødige bekymringer og vanskeligheder, som de ikke behøver tage sig af ... derfor går man ofte lidt som 'katten om den varme grød', hvor børnene ikke rigtig ved, hvorfor tingene er som de er, men hvor de tydeligt mærker at tingene ikke er som de måske burde være.
Jo ældre børnene bliver, jo mere bevidste bliver de også omkring hvordan forældrene er i forhold til andre forældre. Faktisk er mange børn involverede i deres mors eller fars tilstand og de er ofte meget isolerede med deres tanker og følelser - de reagerer naturligt på uro, manglende harmoni i familien, manglende overskud osv. De mindste børn kan ikke sætte ord på, men vil naturligt reagere fysisk med at slå, sparke og være meget voldsomme i deres reaktioner. De ældre børn kan også reagere fysisk, men vil også kunne reagere med at svare igen, have et grimt sprog og lignende.
Du fortæller at du ofte føler dig ene-ansvarlig for børnene og det er du sandsynligvis også ... Du har brug for støtte, du har brug for nogen at tale med, nogen som både forstår dig og kender din situation, men også nogen som kan vejlede dig i forhold til, hvordan du skal reagerer på dine børn og hvordan du i det hele taget holder sig selv stærk.
Når man er gift med en psykisk syg person, så skal man ofte lige lodde stemningen, når man kommer hjem, man overvejer ofte, hvad man siger, hvordan man siger tingene, for at de ikke bliver misforstået. Der er perioder, hvor man føler at man står med alt og hvor man føler sig alene. Ens partner går ind i en glasklokke, ...
... er træt og uoplagt og ikke er til at få et svar fra.
Du føler dig naturligt drænet for energi - præcis som du også siger, uden at du vil det "det ligger sådan i luften, nærmest som at han suger energien ud af mig" og det er fordi at når din mands verden vælter (nogle gange over små ting), så er det dig der skal være den stærke, det er dig der skal tage dig af alt - børn, hus, indkøb, tøjvask, madlavning osv. osv. samtidig med at du jo også skal tage dig af dig selv. Det kan ikke undgås at det påvirker hele familien og at I forældres manglende overskud også påvirker jeres børn.
Hvor meget og hvordan jeres børn påvirkes, afhænger naturligvis af hvordan din mands sygdom ytrer sig, hvordan han reelt har det og kan indgå i opdragelsen af børnene, hvorvidt han erkender sin sygdom, hvordan jeres netværk er, dine ressourcer - mulighed for støtte osv.
Børnenes alder spiller også ind, de vil naturligt reagere forskelligt alt efter om de er 3 eller 6 år - men der er ingen tvivl om at de begge bliver påvirket og vil kunne reagere meget voldsomt. Og det er også vigtigt at børnene hjælpes og guides bedst muligt, så de støttes, hvor de har brug for det.
I første omgang synes jeg at du skal prøve at tale med din læge. Hvis du har et godt forhold til din læge, kan løbende samtaler hos ham/hende være rigtig rart. Lægen kan også henvise videre til en psykolog, hvilket måske ville være rart for dig at tale med. Det kan også være at hvis din mand er tilknyttet en psykiater som medicinerer ham, at du kan få lov til at få et par samtaler med vedkommende, netop som ægtefælle.
Og så synes jeg du skal prøve at kontakte kommunens PPR afdeling (pædagogisk psykologisk rådgivning) og der tale med en familievejleder. Det vil sige en person som kan komme på besøg i jeres hjem, tale med både dig, din mand og jeres børn og give jer gode råd til, hvordan I får hverdagen til at fungere bedst muligt.
Håber du kan bruge dette fortsat held og lykke :)
Rigtig god sommer til jer alle fire, sommerknus herfra!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





