Svar: Frokost - nej tak!
Kære Nina
Tak for dit brev :)
Jeg tænker to ting - 1. at det handler om at hun enten vil spise selv eller 2. at det handler om at hun er træt og mister overblik, ikke har overskud til at spise ...
Ad 1. Netop i din datters alder datters alder vil mange børn lukke munden for skeen og ofte handler det om, at barnet gerne vil spise selv. Det er en spirende selvstændig, et ønske om at ville selv, som I mærker nu.
I mærker det sikkert også når hun skal skiftes, pludselig vil hun ikke ligge på puslebordet, hun vrider og vender sig som en ål. Det er lidt det samme - hun vil selv og hun viser jer mere og mere at hun har sin egen personlighed, sin egen vilje.
Maden skal naturligvis undersøges og det er fint at give hende lov til det. Men hun skal naturligvis også have noget at spise og det er et forsøg værd ikke at give for mange valgmuligheder lige nu. Faktisk kan det være en idé kun at servere et par hapsere af gangen og så lade hende spise dem og derefter få lidt ekstra. Hvis hele portionen serveres på en gang, så kan det virke meget overskueligt og hun kan ikke finde ud af om det skal i munden, mases mellem fingrene eller smides på gulvet.
Det vil også være rigtig godt at fortælle hende, hvad I ønsker "ind i munden skat, mam mam, smager godt, ind i munden" og på den måde motivere hende til at spise maden og ikke lege med den.
Hun er for lille til at kunne spise med en ske selv, men det er fint at give hende en ske i hånden, når du mader hende, ...
... så hun kan spejle sig i denne øvelse og forsøge at lære teknikken. En gaffel går det bedre med og det må du meget gerne forsøge. I første omgang skal du hjælpe hende med at sætte maden på gaflen, men hun kan stille og roligt godt lære at føre den til munden. Det kan også være at hun piller maden af gaflen og det er okay, så længe det havner i munden.
Det kan altså motivere hende at spise lidt frokost, hvis hun nu begynder at spise med gaffel ...
Men, så kan det som sagt også handle om at hun bliver for træt og mister overblikket og derfor ikke har overskud til at spise selv (jf. ad 2.). Og her må du så hjælpe hende ved netop at give hende grød eller hellere grøntsagsmos. Du må meget gerne i en periode købe mos fra glas, som er passende til hendes alder. Det er helt fint at give hende dette, få hende til at spise og give hende noget som er 'lettilgængeligt og som hun måske vil acceptere. Stille og roligt skal hun så have mad i stykker ved siden af igen og over på mere og mere familiemad.
Grøntsagsmos / middagsretter på glas beregnet til babyer på hendes alder, vil i sammensætning af protein, kulhydrater, vitaminer osv. give hende hvad hun har behov for - og kan fint indgå som en del af hendes varierede kost i øvrigt.
Og ellers så må du holde fast i at hun jo stadig spiser, men frokosten fylder ikke mest for hende lige nu. Lidt har dog også ret og er bedre end ingenting ...
Jeg håber at du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









