Annonce

Annonce

Svar: Madkasteri


17. juni 2010

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære lille familie

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Jeres dreng har en alder nu, hvor hans udforskningstrang bliver større og større. Han er meget opmærksom på hvordan han kan få en reaktion hos jer og er også meget opmærksom på, hvordan ting virker og bruges. Han undersøger maden, både ved at smage på den, men også ved at smatte den mellem fingrene og ved at tage den ud af munden og se på den, lære hvordan den ser ud, når den er tygget på - og det betyder at han lige nu går igennem en fase, hvor det er meget mere interessant at undersøge maden end det er at spise den.

Nogle gange kan man aflede ham ved at servere maden på en ny og mere spændende måde og jeg vil faktisk anbefale dig at du nu forsøger at give ham kvarte stykker rugbrød i stedet, som han nu skal bide af. Det samme med frikadelle - giv ham en ½ eller en hel frikadelle i hånden og lad ham gnave af den i stedet for at give ham maden i hapsere. Større stykker kan gøre at han pludselig synes det er mere spændende at spise igen.

Derudover er det vigtigt at han får sin lyst til at udforske stillet uden for ...


Annonce

... spisebordet. Så hvis det lige nu er interessant at smatte ud mellem hænderne, så lad ham lege i sandkasse, lad ham lege med sand og vand, lad ham være med til at bage boller og mærke bolledejen i hænderne - så han der får stillet sin lyst og udforskningstrang inden for dette område.

Det samme, hvis han er meget interesseret i hvordan mælken løber ud over bordet og ned på gulvet og derfor konstant vælter sit glas - så lad ham lege med vand, plastbøtter, en vandkande osv. så han får sin lyst til dette stillet i badet i stedet for under måltiderne.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og det samme - hvis han banker tallerkenen i bordet, banker gaflen i bordet, elsker at lave lyd, så anerkend hans lyst til dette og giv ham en tromme, et hammerbræt og motiver ham til at bruge dette uden for spisebordet.

Hvis du er urolig for hans indtag og dermed trivsel, han tager ikke nok på i vægt osv. så må du give ham supplement med ske. Han må godt få lidt mos eller lidt grød og kan meget fint få en godnatgrød inden sengetid, som en del af putteritualet, så du sikrer dig at han i hvert fald ikke går sulten i seng :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Rygning

Når mødre ryger passerer nikotin og andre giftige stoffer fra tobakken over til barnet via modermælken. Derfør bør kvinder der ammer ikke ryge.

Passiv rygning er farligt. Det er vigtigt at det lille barn ikke udsættes for tobaksrøg. Det er vigtigt at begge forældre er bevidst om at have et ansvar i forhold til at beskytte barnet mod tobaksrøg. Vokser et barn op i et hjem, hvor den ene eller begge forældre ryger, har barnet stor risiko for at få mellemørebetændelse og udvikle...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce