Svar: Pausestol - hvornår?

---

Hej med dig

Tillykke med lillebror - dejligt at høre at det går så godt med at være en familie på fire :)

En Pausestol er det samme som at give barnet en time-out. Det er problematisk at bruge time out til så lille et barn, jeres datter er kun knap 1½ år gammel og man skal generelt være meget påpasselig med at bruge time-out. Det er ikke en løsning man griber til dagligt eller flere gange om ugen - normalt bruges time-out først, hvis en rolig advarsel til barnet ikke har været nok, eller hvis barnet har gjort en anden bevidst ondt.

Det er også sådan at time-out normalt først anbefales til større børn, børn fra 5 års alderen, som kan forholde sig til ting på en helt anden måde. Børn som man kan lave aftaler med og forklare. Derudover siger man, at den tid barnet er på værelset eller sættes på stolen, max bør være 1 minut pr. antal år barnet er. Altså et barn på 5 år, kan blive sendt på værelset i 5 minutter. Samtidig skal man så også sørge være lige uden for døren, sætte sig på gulvet eller en stol der, så barnet ved at man stadig er der. Når barnet sættes på værelset skal det have en forklaring: "Jeg sætter dig herind fordi du sparkede mig. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre". Det samme gælder at skulle sidde stille på en stol ...

At give barnet en time-out er ikke det samme som at flytte barnet. Du må gerne flytte hende, hvis hun er igang med noget hun ikke må, det vil hjælpe hende til at forstå at du ikke vil have hun gør det. Hvis hun f.eks. hopper i sofaen, så vil det således være rigtigt at du samtidig med at du siger nej og giver en forklaring også flytter hende - "Jeg vil ikke have du hopper i sofaen, den går i stykker" og så tager du hende og sætter hende ned.

Det samme gælder, hvis du har hende på din arm eller sidder med hende på skødet og hun slår ud efter dig eller bider, fordi hun er vred, - så sættes hun ned med besked om at hun ikke kan være på skødet når hun slår. Det hjælper hende til at forstå og huske, at det her var over grænsen, det vil I ikke acceptere.

Konflikter i hverdagen kan ikke undgås og slet ikke med børn der er i alderen 1-3 år, som prøver deres selvstændighed af. Det er derfor også vigtigt at I ...

---

---

... tager de konflikter der er, når de er nødvendige. Det er vigtigt at I holder fast i de grænser I sætter, de regler I har i jeres hjem og at I viser konsekvens omkring disse ting. I forældre skal være enige om hvilke regler og aftaler I har og så kan I hjælpe hinanden med at holde fast i dem. Når I har sagt sådan, så er det sådan. I skal ikke være bange for at sige nej og I skal altså kunne klare den frustration og konflikt som opstår, når I siger nej.

Men det er samtidig også vigtigt at anerkende barnet, hendes udforskningstang og hendes naturligt lyst til at lære - samt det faktum at hendes hjerne stadig er meget umoden og at ting derfor ofte kammer over. Hun bliver voldsom frustreret og ked af det, når hun får et nej, når I giver hende æble og hun hellere ville have haft en banan - eller når skoene driller og ikke gør som hun gerne vil.

Det er vigtigt at I her ikke sætter hende på en stol, ikke kalder hende hysterisk eller ligende, men i stedet viser at I forstår det er svært og at I kan rumme det. At kunne rumme, betyder at du kan holde ud at hun har det som hun har det - uden at du forsøger at ændre det og uden at du tager det personligt. Og I viser hende, at I kan rumme det ved at bevare roen og sætte ord på "ssåå, bliver du bare så ked af det, såå" eller "såå skatterpige, driller skoen, det er også irriterende" eller lignende, så hun hører at I forstår det og at det er okay :)

---

---

Hendes alder spiller ind, men naturligvis også det faktum at hun skal finde sin nye rolle i familien og finde ud af at dele mor og far med lillebror.

Det lyder også som om at der sker rigtig meget med hende lige nu og det er meget meget flot at hun har kunne tisse på potten og også lave stort, og sågar nå at sige til lige inden. I skal naturligvis rose hende for dette. Men pas på ikke at kræve det og ikke at arbejde bevidst på det, for de fleste børn er faktisk mindst 2½ år inden de er parate til renlighed, de fleste bliver først renlige omkring 3 års alderen ...

Så stil ikke for store krav til selvstændighed lige nu, men lad hende stadig også være lidt lille. Det kan man godt have brug for selvom man er blevet storesøster :)

Rigtig god sommer og fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---