Annonce

Annonce

Svar: Madplan og vægtøgning


14. juni 2010

Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Michelle

Det lyder som om at din datter trives og udvikler sig rigtig godt. Det er fint at du har drøftet hendes vægt med lægen, men når han ikke er bekymret, så skyldes det sandsynligvis at hun netop virker til at trives og måske bare er en pige der er fysisk mindre end gennemsnittet og det er der jo i princippet ikke noget i vejen for :)

Hvor stor er du selv og hendes far? Nogle er jo genetisk mindre end andre, så en arvelig faktor kan jo også være inde over ...

Når man skal have børn til at tage på, så er det stadig vigtigt at give dem sunde måltider. Man kan godt opleve en holdning om at "hun kan jo tåle det" som så bevirker at hun får lidt ekstra flødeskum, saft, kage eller andet - men det er stadig vigtigt at have fokus på de sunde fødevarer, de sunde fedtstoffer og proteiner især.

Det er rigtig vigtigt at du giver din datter fisk næsten hver dag. Det kan være fisk til frokost, som smørbart pålæg på brøddet - makrel, tun, rognguf eller sildepostej, ligesom hun kan få rejer, muslinger eller lignende. Om aftenen kan I spise laks, rødspættefileter, fiskefrikadeller eller hvad I nu kan finde på - netop fisk indeholde vigtige essentielle fedtsyrer som hun har godt af at få.

Avokadomos er også godt at give hende - det kan være smørbart på brøddet eller sammen med f.eks. rejer og lidt citron :)

Også nødder og kerner af forskellige slags er gode kilder til fedtstoffer og du kan give hende f.eks. lidt mysli på tykmælk om eftermiddagen så hun får lidt naturligt fedt den vej.

Det er fint at hun får en variation af letmælk, sødmælk og surmælksprodukter med 3.5% fedt. Sovs til maden er en god idé, ost til mellemmåltider osv. er fin måde at få kalk og også lidt ekstra fedtstof på.

Proteiner er vigtige for væksten, man kan sige at protein er kroppens byggestene og der er blandt andet også derfor man ofte tilfører ekstra proteiner til mælken til for tidligt fødte børn.

Protein får hun især via kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Havregrød om morgenen, fiberholdigt brød til frokost og som mellemmåltider, kød af forskellig slags, indmad, hårdkogt æg en gang ...


Annonce

... imellem måske en æggepandekage af og til - proteiner er vigtigt for hende.

Små hyppige måltider dagen igennem er vigtigt, det er bedre at hun spiser lidt og tit end at hun spiser få og store måltider. En plan for dagen kan se således ud:

Morgen: Havregrød, mælk af kop

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, friske frugter og bær, vand af kop.

Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, der skal være kød eller fisk, grøntsager, ris eller pasta eller lignende til stort set alle frokostmåltider. Det kan være rester fra aftensmaden der gives som supplement. Vand eller mælk af kop.

Eftermiddag: Et surmælksprodukt med mysli, rugbrødsdrys, frugtmos, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt eller bær i hånden at spise selv. Vand af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Før aftensmad: Evt. en tallerken med lidt forskelligt grønt, det kan være avokado, majs, gulerod, rød peberfrugt, ærter eller lignende. Hvorvidt et måltid her er nødvendigt afhænger af hvor sent hendes eftermiddagsmåltid ligger og hvor sent I spiser aftensmad.

Aften: Familiemad, risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slag. Helt almindelige børnevenlige retter som smager af noget. Det kan være pasta med kødsovs, lasagne, ris med sur-sød-sovs, boller i karry, laks fra ovnen, fiskefilet eller lignende. Mælk af kop.

Suppleres evt. med en godnatgrød inden sengetid

Tilbydes mælk som en del af putteritualet og puttes til natten

Som du kan se er der rigtig mange måltider nævnt i denne plan for dagen og det kan sagtens være at det er for meget og hun ikke behøver helt så mange. Det er mere for at beskrive netop vigtigheden af lidt og tit fremfor få og store mængder :)

Når jeg ser på din datters vægtkurver inde i "Livets Bog" på medlemssiderne, så ser det ud som om at hun vokser fint som hun skal. Hun ligger lidt under gennemsnittet, men følger fint sin kurve og hendes vægt og længde passer fint sammen. Det ser tilmed ud som om at hun har taget en lille smule på, så hun lige nu er inde i en god rytme og det hele går den rigtige vej :)

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej og giver lidt ro, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Diarré

Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.

Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...

Læs mere i Babylex

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce