Annonce

Annonce

Svar: Hjælp til døgnrytme!


14. juni 2010

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Elias mor

De fleste børn vil i 9-10 måneders alderen have behov for at sove ca. 14 timer i døgnet, ofte fordelt så barnet sover f.eks. 11½ time om natten og 2½ time samlet i løbet af dagen.

Hvis barnet sover længere lure om dagen, f.eks. sover 4 timer samlet, så vil nattesøvnen naturligt blive kortere og man må kunne forvente at barnet så kun sover ca 10 timer om natten. Det betyder at han så enten skal puttes senere eller står tidligere op - eller at han måske begynder at have en vågenperiode midt på natten, fordi han naturligt ikke kan sove mere ...

At hans nattesøvn er kort behøver ikke være problematisk, hvis han i øvrigt sover som han har behov for og trives med denne rytme. Det gør således ikke noget at han går sent i seng eller står tidligt op, hvis han (og I) trives med dette. De store problemer opstår netop ofte først, hvis barnet begynder at være vågen midt på natten og det er nok her I skal være ekstra opmærksomme. Det kan derfor godt være nødvendigt at I vækker jeres dreng fra lurene om dagen, så han ikke sover om dagen i stedet for om natten. Men det er et skøn, det afhænger helt af hvordan han i øvrigt trives med sin rytme.

Det er naturligvis synd hvis han puttes og putningen trækker ud i 2 timer fordi han ikke er træt nok til at sove, ligesom det også er synd hvis han vågner om natten og protesterer over ikke at kunne komme op - hvis det reelt handler om at han ikke har brug for at sove mere, fordi han har sovet meget om dagen. Så trives hverken han eller I jo med rytmen.

En plan for dagen til et barn på 9-10 måneder, lavet ud fra dine angivne tider, vil normalt se således ud:

Tidlig morgen 04: Flaske og sover videre

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand eller sødmælk af kop

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur og sover 45-60 minutter

Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleret med kogte grøntsager, godt kogte pastaskuer, stykker af frikadelle, ½ hårdkogt æg, rejer, muslinger eller lignende. Suppleres evt. også med mos fra glas eller rester fra aftensmaden. Vand af kop.

Puttes til middagslur og kan evt. få en flaske inden, den udgår så i 10 måneders alderen. Puttes ca kl. 13 og sover her så ca 1½-2 timer

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys eller ...


Annonce

... lignende, frisk frugt, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, risretter, pastaretter, kød og fisk, grøntsager af forskellig slag, sovs. Retter som boller i karry, pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), farsbrød, laks fra ovnen, fiskefilet, grøntsagssupper osv. er rigtig godt. Vand eller sødmælk af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20

Som I kan se udgør dagssøvnen her ca 2½-3 timer samlet og nattesøvnen ca 11½ time. Der er plads til masser af skemad og rigtig mad, hovedmåltider og mellemmåltider og søvnen om dagen ligger passende i forhold til både aktiviteter og rytme i vuggestue og i forhold til passende puttetidspunkt om aftenen.

Der gives normalt 3 flasker dagligt i 9 måneder alderen, disse kan meget fin ligge tidlig morgen, inden middagslur og aften. Og i 10 måneders alderen gives 2 flasker - de kan fint ligge aften og meget tidlig morgen - kl. 20 og 04, alternativt kan de ligge aften og sen aften (20+24) og morgenflasken springes helt over. De to flasker bibeholdes til han er 12 måneder, det er vigtigt at han får ca 400ml mme dagligt for at hans jernbehov dækkes tilstrækkeligt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er altså relevant at han får sine to flasker og I må vurdere hvordan det passer bedst, om de skal ligge aften og sen aften eller om det fungerer bedre med aften og meget tidlig morgen. Her er ingen faste regler I skal gøre som I finder bedst :) At han nu er skuet ned til kun at få 150ml i alt lyder umiddelbart af for lidt ... 400ml er hans behov dagligt, for at hans jernbehov dækkes og derudover handler det også om at sikre ham nok væske :)

Jeg vil formode at I takt med at hans søvn om dagen og hans rytme generelt ændres, så vil I naturligt også opleve en ændring i hans nattesøvn og evne til at falde til ro og sove hele natten :)

Med hensyn til vuggestue og start der, så vil det også være relevant at han har en rytme, som passer ind i vuggestuens dagligdag, så han sover og spiser nogenlunde som de andre børn.

Derudover vil det være rigtig godt hvis I kan få en eller to faste pædagoger som tager imod ham, når han afleveres, så I afleverer i favnen på dem, signalerer at når I går så tager pædagogen over og at I har fuld tillid til dette. Jo mere rolige og jo mere trygge I kan virke ved situationen, jo mere rolig bliver jeres dreng også :)

Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce