Svar: Grøn afføring og sveskemos
Kære Laura og Josefines mor
Tillykke med lille Laura - det lyder som om at det går rigtig fint med at være en lille familie på fire :)
Afføringen kan hos små børn have mange farver og der er som udgangspunkt kun to farver, som skal vække bekymring og give anledning til overvejelser: Helt lyse, hvidlige afføringer og helt mørke, sorte afføringer.
De lyse, hvidlige afføringer kan være udtryk for steatoré dvs. fedtholdige afføringer og normalt vil 90% af fedtstofferne i brystmælk/modermælkserstatning blive absorberet, så gør det ikke det bør barnet undersøges, det kan være tegn på at barnet er alvorligt syg.
De mørke, sorte afføringer kan være melæna, det vil sige afføringer som indeholder blod, hvor blodet kommer fra mave-tarmsystemet og afføringen ligner tjære. Melæna er sort – ikke grøn eller mørkegrøn.
Den grønne farve i afføring er meget normal og kan skyldes galdefarvestoffer. Nogle mødre raporterer også at barnets afføringer kan blive mere grønlige alt efter hvad mor indtager af mad, fordi det påvirker modermælken. Også børn på modermælkserstatning kan have grønlige afføringer, faktisk er de generelt nok lidt mere grønlige og syrligt lugtende end hos børn der ammes. De syrnede produkter, eller produkterne med spaltede proteiner som Nutramigen, Profylac eller NAN H.A. kan også give en mere grønlig afføring end de almindelige modermælkserstatninger gør.
Med hensyn til grød og mavebøvl, så lyder det umiddelbart som om at din datter spiser store portioner, hvis hun spiser 200ml grød på en gang. Det kunne derfor overvejes om du skulle skære en lille smule ned i mængden, for at se om hun så bedre kan kapere det. Det kan f.eks. være bedre at give hende 1 dl. grød og så følge efter med 100ml på en flaske, end at give hende 2 dl. grød og ...
... hun så afviser flasken, - netop for at holde gang i maven. Det er også bedre at give hende 1 dl. 2 gange dagligt end 2 dl. en gang dagligt, så kan du give hende grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Variationen er også vigtig i forhold til at holde maven igang naturligt :)
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Formiddag 9: Flaske
Puttes til formiddaglur
Frokost 11.30-12: Grød, frugtmos som topping, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Flaske
Sover dagens 3. lur som ofte er en powernap
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 20 - tidspunktet kan variere lidt efter hvor lang og hvor sen en 3. lur hun har taget.
Sen aften 24: Flaske og begynder måske at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig, nogle børn er dog 6 måneder inden de kan dette og det er helt okay :)
Du må gerne bruge sveskemos som topping på grød, det er helt okay at gøre dette og burde ikke gøre maven eller tarmene sløve :) Men du kan med fordel også variere lidt, så hun får flere forskellige vitaminer, men også får smagsvariation og du kan fint lave f.eks. abrikosmos eller blommemos, som også kan have positiv effekt på maven. Banan kan derimod virke lidt forstoppende, så det skal du ikke give for meget af.
Og når hun så bliver 6 måneder, så kan du fint øge hendes indtag, begynde med kød og fisk i mosen, give frisk frugt i hånden at sutte på osv. og det vil altsammen virke positivt på hendes mave :) Om du kan koge ananas og kiwi tør jeg ikke sige, umiddelbart ville jeg nok vælge noget andet frugt at koge. Også bær vil du kunne lave mos af. Du kan her købe frosne bær og koge dem til en bærmos :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...











