Svar: Jeg er en baby
Kære BM
Det er helt normalt at lege baby, når man er 2½-3 år gammel. Det kan både være udløst af at have fået en lillebror og gerne vil have samme nære kontakt, men det kan også være udløst af at din dreng et eller andet sted, måske savner den tid, hvor man var baby ...
Der stilles jo mange krav til ham, flere og flere i takt med at han bliver ældre, - så skal han spise pænt, selv gå op af trappen, gå ved siden af barnevognen, selv prøve at tage tøj af og på, høre efter hvad man siger, holde mor i hånden osv. Og hvis man er baby så ligger man jo bare i barnevognen og sover, bliver båret rundt og får hjælp til at spise - det må jo være dejligt :)
Du skal naturligvis til en vis grad anerkende hans behov for at blive nurset og have lov til at føle sig lille. Det er vigtigt ikke at skælde ham ud og hjælpe ham i de situationer, hvor du tænker at du naturligvis godt kan hjælpe - f.eks. når han skal spise, have tøj ...
... og sko på osv... Men samtidig skal du naturligvis også præcisere hvor dejligt det også er at være 2½ år i stedet for kun 1 år. Hvad det er man kan, hvad det er han kan, hvad der gør ham til noget ganske særligt.
Netop når man er midterbarnet, så er det naturligvis svært at finde sin rolle, - for i forhold til storebror, så er man nogle gange for lille og i forhold til lillebror skal man nogle gange være stor - det er bestemt ikke let. Så måske skulle I prøve at have lidt fokus på hvad man i jeres familie kan, netop når man er 2 år og hverken 4 eller 1 :)
I kan også læse bøger om emnet, der er skrevet flere bøger, blandt andet en nu lidt ældre bog "Jeg vil også være baby", der handler om at få lov til at være baby, men også om at det er dejligt at være den store. Den er skrevet af Mats Letén - du kan sikkert finde den på biblioteket eller måske brugt :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.








