Svar: Madproblem, kræsen?
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev :)
Det er fuldstændig normalt at børn i jeres datters alder, tager maden ind i munden, tygger lidt på den, piller den ud igen ... ligesom de også nogle gange slet ikke putter den i munden, men smatter den ud mellem fingrene eller smider den på gulvet.
Det handler både om at børn i denne alder spiser mere og mere selektivt. Det er ikke alt som vi serverer for dem, der bare puttes i munden og spises - ikke alt kommer automatisk i munden. Jeres datter vokser heller ikke helt så meget mere, hendes behov for store mængder mad er faldende, hun har stadig brug for mange små hyppige måltider dagen igennem, men spiser ikke nødvendigvis særlig meget til hvert måltid.
Og så har jeres datter også stadig en meget stor udforskningstrang, så når maden tages ind og ud af munden, så er det ligeså meget for at undersøge den, se hvordan den ser ud, mærke konsistensen af den - både i munden og i hænderne.
Denne udforskningstrang kan man godt forsøge at anerkede ved at tilbyde hende alternativer. Hvis hun er glad for at mærke maden smatte mellem fingrene, så lad hende lege med sand og vand i haven. Lad hende være med til at bage bolle og lad hende sidde med bolledejen i hænderne, så hun får denne stimulation uden for bordet. Det samme gælder, hvis hun er fascineret af at vælte sit glas, og se mælken løbe ud over borkanten, eller hvis hun konsekvent banker tallerkenen eller bestikket i bordet, for at lave lyd - giv hende en vandkande og forskellige ting at lege med, giv hende en tromme, et hammerbræt og lignende, at lave lyd med.
At hun lige nu ikke rigtig gider sin grød er helt okay - hold en pause med det i en uges tid og se så om ikke interessen kan komme igen. At hun ikke er vild med kartofler - her er der jo mulighed for at forsøge med mange typer af kartofler - det kan være almindelige kogte kartofler, kartoffelmos osv. men det kan også være kartoffelbåde lavet i ovnen eller bagt kartoffel serveret med en smørklat eller lidt dressing, eller det kan være kartoffelrösti eller kartoffelkroketter. Ligenetop med kartofler kan man jo lave mange slags.
Ris og pasta - prøv med forskellige typer og lav gerne sovs til. Ris vil hun måske spise hvis der er karrysovs, tomatsovs eller bearnaisesovs på. Pasta kan købes i forskellige farver og det kan nogle gange appellerer til lysten at der er både grønne, røde og gule pastaer på tallerkenen. Også frisk pasta med lidt kød eller ost i midten kan være gode eller I kan prøve med lange spaghetti med kødsovs. Også lasagne må hun gerne få eller suppe med nudler eller ...
... suppepasta.
Men ellers er det vigtigste at hun får lidt variation og det lyder det jo som om. Hun spiser både kød, fisk, grøntsager, brød af forskellig slags og lyder generelt til at være glad for at spise. Og det er super godt. Udgangspunktet skal være jeres mad og hvis I en dag får noget som ikke er børnevenligt, må du naturligvis godt supplere hende med mos fra glas, passende til hendes alder, men hun bør få lidt af jeres ved siden af, så hun stille og roligt får familiemaden og altså det samme som I andre.
Det er fint at du supplerer hendes aftensmad med en rugbolle inden sengetid, men det er netop vigtigt at den gives som en del af putteritualet og ikke i direkte forlængelse af aftensmaden. Det er en god idé at du holder de to ting adskilt, så hun ikke får en vane med at hvis hun siger nej til aftensmaden, så disker I op med noget andet ...
Det er også en god idé at servere hendes aftensmad adskilt på tallerkenen, som I også gør til frokost og sørge for at hun får en skive brød eller lignende sammen med sin mad. Det er vigtigt at give hende noget af det hun er glad for og tryg ved, så hun naturligt går igang med at spise og stille og roligt vil hun så måske selv begynde at smage på lidt nyt :)
Jeg synes ikke umiddelbart det lyder som om at hun får for meget brød, du varierer jo typen af brød og giver hende også forskellige former for pålæg til. Du kan også bage boller til hende og komme grøntsager - spinat, gulerod eller lignende i brødet, for at varierer lidt mere.
Tandfrembrud, forkølelse, irritation af slimhinder i hals og svælg osv. kan naturligvis spille ind og gøre at børn i perioder ikke vil spise så meget. Men hun spiser jo generelt og det lyder hos jer til at være mere alder og udvikling som spiller ind.
Det er en rigtig god idé at blive ved med at give hende jeres mad og dermed også kartofler, ris, pasta osv. som hun ikke vil spise særlig meget af. Det er helt okay at holde pause en gang imellem, men så bør I forsøge igen - faktisk siger man at børn har brug for at få tingene serveret op til 10 gange, hvor de skal smage på det - for at vende dem til smag og konsistens. Så det er vigtigt at blive ved og ikke give op :)
En daglig vitaminpille kan være udmærket, da hun ikke er ældre end hun er, vil du skulle knuse den og give den med lidt yoghurt eller du kan knække den i kvarte, så hun ikke får den galt i halsen. En daglig vitaminpille vil også sikre hendes behov for d-vitamin, når I nu stopper med dråberne.
Jeg håber I kan bruge ovenstående videre og at jeg har fået givet jer lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








