Annonce

Annonce

Brev:

Kræsen dreng?


5. juni 2010

Alder:
6 mdr.

Kræsen dreng?

Kære Helen.

Jeg har brug for at høre din mening om min søns spisevaner. Han er en stor (over 10 kg) dreng på 6 måneder.

Jeg er bekymret fordi han afviser grød/øllebrød (øllebrød går lidt bedre end grød), grøntsagsmos og flaske (både min mælk og mme), mens tykmælk, frugtmos og mit bryst er sikre ”hits”.

Vores dag ser således ud:

5.30-6.30: Vågner, får det ene bryst – sover evt. lidt videre.

Det skal siges, at han, når han får bryst, spiser ca. 5 min. pr. bryst – og han må virkelig suge igennem, for han kan sagtens klare en dag kun med bryst på denne måde – jeg kan jo heller ikke tvinge ham til at sutte mere end han selv vil…
Men han tilbydes altså kun det ene bryst på dette tidspunkt for at give plads til grød/øllebrød i maven senere. Måske skulle jeg slet ikke tilbyde brystet her? Er dog bange for, at han vil blive meget utilfreds, hvis han ikke får bryst, lige når han vågner.

Ca. 7.00: Tilbydes øllebrød eller grød med frugtmos – spiser måske 5-6 skeer, og virker så uinteresseret. Vil gerne spise ren frugtmos, men er det ikke en dårlig vane at give ham?

8.00-9.00: Får det andet bryst og lægges ud til formiddagslur. Sover 1-2 timer.

9.30-10.30: Vågner fra lur og får tykmælk med frugtmos, når han virker sulten. Dette er absolut dagens mest succesrige måltid.. Prøver helt at undgå at give ham bryst på denne tid af dagen, fordi jeg så på sigt kan være lidt væk hjemmefra i dette tidsrum. Det er også derfor han får tykmælk med frugtmos – det er han gladest for, så det kan give hans far en chance for at mætte ham (han vil slet ikke have flaske – kun med vand i, hvis det er varmt i vejret). Det skal dog siges, at han højst får en ½ dl. tykmælk om dagen. Man må ikke give mere i denne alder, vel?

12.00-13.00: Puttes til middagslur. Sover 45 min-1½ time.

13.00-14.30: Vågner fra lur. Er meget sulten – får det ene bryst. Tilbyder vi ham ...


Annonce

... grød/mos først, bliver han meget ked af det – der er som om, han kun kan overskue brystet, når han er så sulten.

15.00-17.30: Tilbydes grød, men spiser kun 3-4 skeer, før han virker utilfreds/uinteresseret. Puttes til dagens sidste lur efter at have spist fra mit andet bryst. Sover ½-1½ time.

18.00-18.30: Vågner. Her er jeg meget i tvivl- skal jeg tilbyde brystet eller ej, før han skal have grøntsagsmos? Har prøvet begge dele uden entydigt resultat. Han tilbydes mos af gulerod, broccoli, blomkål el.lign. Har en del gange kastet op af kartoffelmos, så det giver vi ham ikke mere…, selvom det sikkert mætter mere. Han spiser igen meget lidt – 3-4 skeer. Det er ret frustrerende – dels vil jeg rigtig gerne have, at han kommer godt i gang med den ”rigtige” mad, og dels bruger jeg jo en del tid på at tilberede den bedste hjemmelavede og økologiske mad til ham. Tilbydes han tykmælk på denne tid af dagen (det har vi prøvet 1 gang), spiser han meget mere. Efter aftensmaden kommer han i bad.

20.00-21.00: Får bryst – tilbydes begge bryster, for at han skal blive godt mæt. Puttes til natten.

Nat: Vågner 1-2 gange i løbet af natten og ammes (klokken 02.30, eller klokken 24 og klokken 04). Jeg tilbyder begge bryster om natten.

Jeg er jo glad for, at han gerne vil have tykmælk om formiddagen, så kan jeg jo begynde at være væk hjemmefra i lidt mere end 1-2 timer (som hidtil).
Men min bekymring går på, at han ikke vil have den ”rigtige” mad.

En helt anden sag er, at vi er inviteret til bryllup hos en af mine gode veninder om ca. 3 måneder. Vi skal altså have ham passet fra ca. klokken 15 og nok frem til næste morgen. Men det går jo ikke, hvis han stadig ikke vil have flaske eller spise sin aftensmad. Måske bekymrer jeg mig for tidligt,
der kan jo ske meget på 3 måneder, men jeg er jo også nødt til at svare på invitationen i god tid…

Med venlig hilsen
Sussie.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleudslæt

Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.

Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...

Læs mere i Babylex

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce