Svar: Trodsalder? - 2 år, 2 mdr.

---

Kære Nonos mor

Det er trodsalderen eller selvstændighedsfasen, som vi kalder det nu, som din dreng lige nu går igennem. Det er især i 1-3 års alderen, at man mærker denne ændring i barnets måde at være på og det er en tid, som kræver utrolig stor opmærksomhed, omsorg, forståelse fra forældrenes side :)

Din dreng får det der hedder fortvivlelsesanfald og det gør han ikke fordi han er enebarn eller ikke har været i institution. Det gør han fordi hans hjerne er umoden. Det betyder at verden nogle gange bryder sammen for ham, ikke fordi han gerne vil det sådan eller fordi han prøver dig af - men fordi han simpelthen ikke har dannet de vigtige forbindelser mellem hjernens forskellige dele, som netop skal gøre, at han kan bevare roen, overblikket og en gang imellem bare sige 'pyt med det'.

For ham vil ting, du oplever som bagateller, ofte få hele verden til at vælte og han bliver dybt ulykkelig og dybt frustreret. Og det har han brug for at du kan forstå og han har brug for at du kan rumme ham, rumme hans følelser uanset hvordan han har det. At kunne rumme, betyder at du kan holde ud at han har det som han har det - uden at du forsøger at ændre det og uden at du tager det personligt.

Nogle gange gør han naturligvis noget forkert og må irettesættes, men det er virkelig vigtigt at du overvejer hvordan du forklarer ham at han gør noget forkert.

Hans hjerne består af flere dele og du skal appellere til hans storhjerne. Det er den, du påvirker når du viser ham lydhørhed, følelsesmæssig forståelse osv. Det er den største del af vores hjerne og den er den der blandt andet gør ham kreativ og i stand til at bruge sin fantasi, den hjælper ham med at løse problemer, tænke over tingene og den har også betydning for hans evne til at sætte sig ind i hvordan andre har det. Noget han først skal til at lære nu.

Du styrker denne del af hjernen ved netop at vise ham disse ting - være lydhør, rumme, forstå, sætte dig ind i hans situation, give ham idéer til hvordan I kan komme videre osv. og det er ...

---

---

... super vigtigt at du gør disse ting, for at han også lærer at gøre sådan.

Hvis du går fra ham, kalder ham hysterisk, via dit kropssprog eller direkte siger at du ikke gider være sammen med ham eller lignende, så vil det påvirke hans mellemhjerne. Denne del af hjernen aktiverer raseri, frygt, separationsangst, sorg, lyst til at lege, trang til at udforske osv.

De meget stærke følelser som udløses af mellemhjernen skal styres af storhjernen og det er dette samarbejde mellem den ene hjernedel og den anden hjernedel, der fortsat er meget umodent. Derfor er det så utroligt vigtigt at du med din storhjerne, din rationelle del af hjernen, formår at rumme ham, når hans mellemhjerne tager over. Ved at du tager ham op, sidder med ham giver ham masser af fysisk kontakt, omsorg osv. så får du din dreng til at slappe af. Når han føler sig forstået, anerkendt og mødt, når han mærker at du er der for ham, at du godt kan rumme, at han har det som han har det, så sættes der en masse hormoner igang i hans krop og forbindelserne mellem hjernens dele skabes.

Når jeres dreng får anfald af fortvivlelse, så er han ikke uartig men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt,- skoene driller, maden falder af skeen osv. Det er som sagt ofte små bitte ting som i dine øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget.

---

---

Og her har han brug for en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at du forstår det, det er rigtigt irriterende at han ikke kan lege videre, fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at du giver ham et æble, når han hellere ville have haft en banan, eller at du skrællede æblet og skar det i både, når han nu ville have haft det helt ...

Lyt til ham, sæt ord på, vis ham du forstår det "såå skat, bliver du bare så ked af det, såå" og lad ham mærke din ro. Jo mere rolig bliver han også og jo bedre kan du hjælpe ham :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---