Brev:
Hun står meget tidligt op

Hej Helen,
Jeg har i flere måneder flere gange tyet til din brevkasse for at finde råd om diverse ting vedr. vores datter, og hvor har jeg altså bare fået mange gode tips, så tak for dem. Nu prøver jeg for første gang selv med et spørgsmål.
Vores datter på 16 måneder er de sidste 2-3 måneder begyndt at vågne tidligere og tidligere om morgenen. Desværre er hun ikke frisk når hun vågner, men hun er umulig at lægge i sin seng igen, hun bliver ved at rejse sig op og række armene op efter os, og spænder helt op hvis vi prøver. Vi har nogle gange kunnet få hende til at tage ½-1 time mere i sin barnevogn, men det er heller ikke optimalt – jeg synes, at om natten sover man i sin seng. Når vi opgiver at lægge hende igen og tager hende op, er hun pylret og træt, og der går 15-25 minutter før hun er rigtig vågnet og frisk og glad.
Hun bliver puttet ved 19.30 tiden, og sover typisk efter et kvarters tid. Hun vågner gerne 1-2 gange i løbet af natten, hvor hun sidder op i sengen, og skal have sin bamseklud, lægges ned, og lige puttes igen. Om morgenen vågner hun p.t. mellem 4.20 og 4.40, og det er bare alt for tidligt synes vi. Tænk at vi skulle nå dertil, hvor vi synes det er luksus hvis klokken er over 5!
Hun startede i vuggestue i marts, og det var heromkring hun begyndte at vågne tidligt. Vi var på ferie i USA inden vuggestueopstart, og det gav lidt kuk i hendes indre ur, og med opstart i vuggestue, og en del rejsedage for hendes fars vedkommende, var det alt i alt en ret turbulent tid for det lille ...
... menneske, så det troede vi var grund til hendes tidlige opvågnen. Dengang var det dog først omkring 5 – 5.30 at hun vågnede. For et par uger siden begyndte hun at strække den til omkring kl. 6 og endda også nogle dage 6.30, men det holdt kun en uges tid. Hun har for få dage siden fået dræn i ørene, men det har ikke gjort nogen forskel for hendes søvn.
Om dagen i vuggestuen sover hun typisk en middagslur på 1½-2 timer fra klokken ca. 11.30. I weekenderne hjemme bliver det tit til 2 lure, da vi ikke kan holde hende aktiveret på samme måde som i vuggestuen, men så fordeler den samme sovetid sig bare på 2 lure. Nogle dage er hun også så træt, at vi må putte hende igen ved 7.30-8 tiden, og så tager hun 1½ time der, altså resten af sin nattesøvn. Selv de aftener hvor hun af en eller anden grund sover senere, vågner hun stadig lige tidligt.
Hun har aldrig været særlig god til at sove om dagen – da hun var 3 måneder gik hun over til at sove 45 minutters lure, og efter nogle måneder blev det til 35 minutter, og efter de første 3 måneder har hun kun sjældent sovet over 2 timer samlet i løbet af en dag. Jeg tror ikke hun er et barn med et stort søvnbehov, men jeg har alligevel på fornemmelsen at hun ofte sover alt for lidt. Hendes nattesøvn bliver jo kun på ca. 9 timer, og hendes dagslure på 1½- 2 timer. Er det ikke for lidt søvn for en pige på 16 måneder? Har du nogle gode råd til, hvordan vi kan få hende til at stå bare lidt senere op om morgenen?
Jeg glæder mig til at læse dit svar.
Med venlig hilsen
Astas mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.
Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?
Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









