Brev:
Hyppige opvågninger om natten, er ammestop vejen frem?

Hej Helen,
tusind tak for dit foregående svar, det var konstruktivt og hjalp mig:)
Vi er nu nede på 5-6 opvågninger om natten mod tidligere 12.
Så det går fremad. Han er en glad dreng på nu 8 måneder og maver sig frem og rokker på alle 4:) Dejligt!
Han har også fået en tand og der er flere på vej:)
Vi diskuterer lidt herhjemme om det vil være bedst at droppe amningen og kun give flaske fremover for at få poden til at sove igennem om natten...
Jeg er lidt imod, han er jo midt i separationsangst fasen, men samtidig holder jeg snart ikke til længere tid uden mere end max 2.5 timers søvn i træk ad gangen.
Jeg tror han vågner fordi han er afhængig af brystet for at falde i søvn og fordi han vågner og tjecker om jeg stadig er der.
Halvdelen af gangene lykkes det at putte ham om på den anden side (han vil helst sove på siden, er det ok?) og give ham lidt vand på flaske, men ca 3 gange pr nat er han utrøstelig og kun amning hjælper.
Jeg prøver at begrænse amning til kl 15, kl 20 sammen med putteritual, kl 22/23 og så kl 5. Sidste nat lykkedes det at amme kl 20, kl 24 og så ikke mere før det var tid til morgenmad 7:30.
Han var dog meget frisk kl 5 og blev meget ulykkelig i en halv time, da han igen var træt, hvor jeg puttede med ham uden at amme. Han skiftesvis græd og legede med min mobil indtil han til sidst faldt i søvn kl 6 og sov til 7:30, hvor han kom op og fik morgenmad.
Jeg er meget i tvivl om det er et reelt behov han har.. Han er ikke så god til at melde sig om dagen og nogle gange vil han hellere have bryst end rigtig mad, når han så endelig melder sig... Men jeg prøver at holde en fast dagsplan til trods for at han ikke altid spiser til den tid, jeg har lagt måltidet...
Dagene ser ca sådan ud:
Amning én gang kl 3/4/5 hvis han er helt utrøstelig
Op kl 6/6:30
morgenmad: grød med frugtmos kl 7/7:30 plus vand af kop
sover igen kl 9/10 og som regel 1 til 1 1/2 time nogle gange 2 timer.
Formiddagsmad eller frokost alt efter hvor længe han sov formiddagslur
Formiddagsmad: samme som morgenmad dog plus jern, vand af kop.
Frokost: Små hapser af rugbrød eller kød/fisk og grøntsagsmos og ris, vand af kop.
Sover igen ca kl 13 i 1 time
Ammer kl 15, han trænger her til hygge og nærvær og tæthed, ellers bliver han tvær og umulig selvom jeg prøver alt fra tumleleg til sanglege til at sidde og kramme og gynge i gyngestol.
Eftermiddagsgrød plus frugt kl 16, vand af kop.
Sover nogle gange 20 min ca kl 17, men ikke så ofte længere
Aftensmad kl 18: samme som frokost, dog her sødmælk til
Puttes kl 19/20/21 -alt efter hvornår han ser meget træt ud.
Vi ruller gardinet for, skifter til nattøj, synger, giver babymassage hvis han ikke allerede er for træt til det, sidder evt i sofaen og ser på akvariet indtil det er puttetid eller kigger på sig selv i spejlet, synger en sang til mens jeg ammer og så lægger jeg ham over når han sover, men så han åbner øjnene og krammer bamsen, når jeg lægger ham og jeg tror han opfatter, han er i sengen, men måske ikke..
Han vågner så måske lige for at tjecke kl 21, 22 og 23 eller kun 1 af dem, det er ...
... meget forskelligt, der er også lyde fra trappen og gaden, det kan også spille ind.
Jeg ammer så kl 22 eller 23 alt efter om jeg kan få ham til ro bare med at putte ham godt med dynen og give lidt vand fra flaske.
Om natten vågner han så ca kl 1, kl 3 og kl 5 og jeg giver igen vand eller ammer hvis han er helt utrøstelig... Så det kan blive til ganske mange gange jeg skal op... Han sover i sin egen tremmeseng 1.5m fra vores seng...
Har prøvet at stille sengen v siden af vores, men så ligger jeg med armen nede hos ham hele natten og sover faktisk lidt dårligere når jeg så sover, selvom jeg så ikke skal stå ud af sengen, når han kun skal skifte stilling og have vand...
Ville det være bedre at give flaske, og så ville han helt glemme alt om bryst og at søge efter det om natten? Det er jo også nærhed og tryghed han leder efter.. Jeg tager ham op og går med ham pakket ind i dynen og først bliver han mere hysterisk fordi han opdager, han ikke skal ammes selvom jeg har taget ham op, men hvis jeg fortsætter og synger en sang, kan det ofte hjælpe og han falder så til ro. Han bliver helt ulykkelig hvis jeg lægger mig med ham eller bare sidder stille...
Skal jeg bare fortsætte og være mere disciplineret mht ikke at give mælk, selvom det tager lang tid (over en halv time) at trøste så? Vil han så opgive at vågne, fordi der ikke er nogen belønning? (Har modtaget masser af velmenende forslag fra andre om at han ville opgive, hvis det var surt for ham at vågne... ;)
Har jeg vænnet ham til at vågne, fordi han altid bliver belønnet? Han har aldrig sovet længere end de her 2.5 timer i træk. Kun 3 gange i sit liv og sidst var i Januar, hvor han pludselig sov 6 timer en nat:) Men jeg har det dårligt med at lade ham ligge i sengen og græde uden at tage ham op, så det har jeg ikke prøvet... Han rækker ud efter mig med de små arme og ser bange ud og så tager jeg ham op.
Det er svært at få ham til at spise mere mad om dagen. Jeg føler faktisk lidt det nogle gange bliver sværere jo mindre jeg ammer, fordi han så enten er alt for sulten eller bare virkelig VIL have brystet, når det er spisetid og nægter at spise normal mad fordi han altså vil ammes...
Han snuser og putter sig i min trøje, når han er sulten eller træt og hvis han sidder i stolen og jeg giver ham mad, trækker han min arm hen, så han kan tørre næse i mit ærme;) Er han måske for træt? Jeg synes ikke jeg kan få ham lagt kl 17 til powernap særligt tit længere... Ofte har han "ulvetime" ved 16/17-tiden hver dag... det ved jeg heller ikke helt hvad handler om... men er derfor begyndt at amme kl 15 for at give ham lidt ro i kroppen...
Skal jeg indføre en endnu mere disciplineret plan for dagen og bare ignorere at han vil ammes og håbe på at han med tiden finder ud af at drikke mere af det vand, jeg tilbyder både i kop og flaske både dag og nat? Synes det er lidt synd, han bliver så ulykkelig, men han skal jo selvfølgelig også vænnes fra på et tidspunkt og far vil så gerne putte og presser på for at jeg skal opgive amning og gå over til flaske...
Med venlig hilsen
den ammeglade mor, der efterhånden føler, hun aldrig sover;)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





