Annonce

Annonce

Svar: Aftensmaden fungerer slet ikke for os


31. maj 2010

Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mille

Som udgangspunkt er det en rigtig god idé at give jeres dreng en rum-opdelt tallerken og så give ham ganske lidt i hvert rum. Der må gerne være pasta i det ene rum, laks i det andet, gulerod i et tredie og måske et stykke brød ved siden af.

Det handler om at maden skal serveres adskilt og skal virke overskuelig. Hvis der ligger for meget på tallerkenen, så kan han ikke overskue at spise det og bliver frustreret og ked af det. Samtidig er det vigtigt at han får lidt af det, du ved han kan lide, så han går igang med at spise og forbinder det at sidde ved bordet og netop skulle have mad, med noget hyggeligt og rart. Det er vigtigt ikke at gøre måltidet til en kamp, men gøre det hyggeligt og okay for jer alle.

Det er helt naturligt for hans alder at han er meget selektiv og nogle gange kan du naturligvis godt være nødt til at servere 'det kedelige' først, som du skriver, så han får noget af det han ellers ikke rigtig gider spise og bagefter får noget pasta eller andet, som glider lettere ned.

Man skal naturligvis anerkende at der er mad han ikke bryder sig om, ikke kan lide - der er jo sandsynligvis også retter du ikke selv spiser og af samme grund laver du dem ikke, så derfor får I dem aldrig ... på samme måde kan jeres dreng sagtens have ting, han ikke bryder sig om og det er okay.

Men ofte handler hans afvisning også om at han er træt, mangler overskud efter en lang dag, ikke kan overskue det at spise og her hjælper det nogle gange at lege maden ind i ham eller f.eks. lade ham komme over på dit skød og ...


Annonce

... blive hjulpet. Man kan godt med børn i denne alder være nødt til at nøde dem lidt, - ikke kræve for meget af dem, men hjælpe dem med at få spist, også selvom de sagtens kan selv. Det handler om at de simpelthen er så trætte om aftenen og at de har brug for at vi der ikke stiller alt for store krav.

Hans afvisning kan naturligvis også handle om, hvordan I reagerer, når han afviser maden - for han er jo og bliver mere og mere bevidst og ved godt at han ved at knibe munden sammen og skubbe tallerkenen væk kan blive centrum for middagsbordet og hvem vil ikke gerne være det ... :) Så madro er også vigtigt, ikke for stor fokus på ham og pas på at I ikke kommer ind i en rutine, hvor han som belønning for at have afvist noget, får tilbudt noget andet og for ham mere lækkert.

Det er helt fint, at han tilbydes andet, så han ikke går sulten i seng, men det skal ikke være i direkte forlængelse af aftensmaden - det skal være en godnatgrød inden sengetid, som en del af putteritualet.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Du skal også se på hans indtag over hele dagen og sikre dig at han via kostsammensætningen dagen igennem får lidt fra alle fødevaregrupper. Ser du kun på et enkelt måltid, så bliver det hurtigt meget ensformigt, så prøv at tilbyde ham gryn, brød, kød, fisk, grøntsager, frugt, surmælksprodukter osv. hele dagen igennem, 7 dage om ugen, så han set over længere tid får variation.

Suppler ham evt. med en multivitaminpille, så du på den måde sikre hans indtag lidt bedre. Knæk den i kvarte, så han ikke får den galt i halsen.

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce