Svar: Aftensmad - opdragelse
Kære Oskars mor
Hvordan vi opdrager vores børn er der nok ligeså mange meninger om, som der er forældre. Personligt synes jeg at børn skal sidde ved middagsbordet og spise deres mad og ikke tilbydes mad mellem leg, hvor de kan løbe til og fra.
Jeg har på fornemmelsen at du også gerne vil have at måltiderne foregår ved bordet og derfor er du nødt til at holde fast i det. Det går ikke at han nogle gange får lov til at spise i stuen, at han nogle gange får en tallerken, hvor han kan løbe til og fra og andre gange skal sidde ved bordet. Han forstår ikke forskellen på disse ting, han kan ikke klokken og kender ikke forskel på hovedmåltider og mellemmåltider og bliver naturligt frustreret og også forvirret over de forskellige regler.
Som du selv skriver - det går bedre med frokosten for "da sidder han som regel ved bordet og får sin rugbrødsmad. Det er han jo også vant til fra dagplejen". Og det er lige præcis det - det er han vant til :)
Hvis han har en trip-trap stol eller lignende høj stol, så skal I fjerne bøjlen og sætte trinnet ned, så han nu selv kan klatre op på sin stol og sætte sig ved bordet, når det er spisetid. Det er vigtigt at han her gøres selvstændig og ikke længere bæres og løftes op af jer.
Alle måltider foretages ved bordet og når han er sulten og beder om et eller andet så siger du "du skal lige sætte dig på din stol, når du spiser" som noget helt naturligt og ikke noget man diskuterer. Sådan er reglen, både for voksne og for børn, så hvis han vil have sin frugt, sine kyllingstykker eller hvad det nu er - så skal han sætte sig ved bordet.
Det skal være hyggeligt at sidde ved bordet, derfor skal I være der sammen med ham. Det skal være ligeså sjovt og dejligt at sidde og spise sin mad ved spisebordet, som at spise inde i stuen. Nogle gange kan man være nødt til at gøre det ekstra hyggeligt ved at gå tilbage til nogle af de gamle dyder med dug og stearinlys på bordet - men ofte vil det være fint nok, at I bare sidder og spise sammen alle sammen, så det at spise opleves som noget fælles, noget hyggeligt og rart.
Han kan fint spise med både gaffel og ske, men det er helt normalt at han helst vil bruge sine fingre. I må gerne opfordre ham til at bruge sit bestik - hvis han skal have grød eller yoghurt, så skal den altså spise med ske, så er det ikke okay at dyppe hele hånden ned i det eller hælde af tallerkenen og det skal I naturligvis have en regel omkring.
I skal ...
... ikke acceptere at han kaster med maden, men I skal prøve at finde ud af hvad det er han gør og hvorfor. Nogle gange handler det nemlig ikke om at han provokerer eller prøver grænser, men om at han undersøger rigtig meget. hvis han lige nu fascineres af lyd og derfor smider tallerkenen på gulvet, for at høre det brag det giver, så skal I fortælle ham at han ikke skal smide sin tallerken, men at han kan lave lyd på sin tromme i stedet. Hvis han fascineres af at vælte sin mælk og se den løbe ud over bordet og ned på gulvet, så skal han lege med vand i sit badekar eller i haven i stedet. Hvis han fascineres af at mærke maden smatte ud mellem fingrene, så skal I bage boller med ham og lade ham mærke dejen mellem sine fingre, lade ham lege i sandkasse osv.
I skal altså anerkende hans lyst til at lave lyd og undersøge ting ved at give ham mulighed for dette uden for spisebordet. og netop når dette stimuleres andre steder, så vil hans behov for at gøre det når han spiser ofte også blive mindre.
Hvis han bevidst smider eller spytter med maden for at få jeres reaktion, så skal I naturligvis fortælle ham at det vil I ikke have og det er her vigtigt at lade en handling følge med. Enten er han færdig med at spise og så tørres han om munden, får vasket sine fingre og sættes ned fra bordet. Eller også fjernes tallerkenen. Her vil han nok protestere, så får han den igen med besked om at spise pænt og gør han så ikke det, ja så fjernes tallerkenen og måltidet er slut.
I skal huske på at ofte ender et måltid netop med leg, når barnet ikke er sulten nok og han skal stadig have mange små måltider i løbet af dagen, så hvis han ikke spiser særlig meget til det ene måltid, ja så går der ofte ikke mere end 1½ time før han tilbydes mad igen. Så det er okay at afbryde et måltid, hvis han leger og tydeligt ikke virker sulten.
Om aftenen, vil han naturligvis ikke spise, hvis han har spist løbende hele eftermiddagen. Derfor skal I også, når I kommer hjem fra dagpleje, bede ham sætte sig ved bordet, give ham mad og lade ham spise og derefter kan han så lege. På den måde vil han også være mere parat til at spise sin aftensmad, når det så senere bliver tid til dette.
En godnatgrød er ganske udmærket, den kan igen indtages ved middagsbordet sammen med en kop lun mælk, herefter børstes tænder, læses godnathistorie og så er det godnat :)
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham. Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








