Svar: Ammer jeg for meget?
Kære Nina
Tak for dit brev :)
Jeg tror nu ikke, jeg har sagt at det var usandsynligt, at det var al slags frugt hun ikke hun tåle :), jeg har nok snarere sagt, at "nogle gange vil de der ikke tåler frisk frugt godt kunne tåle f.eks. frugtmos eller frugtgrød og modsat" og at det er vigtigt ikke at udelukke alt frugt fra hendes indtag ...
Har du prøvet at give hende ren frugt, har du givet hende friske bær? Et dejligt jordbær eller et hindbær kan man jo få i butikkerne nu - har du prøvet det? Jeg kan ikke helt tyde om det er frisk frugt og bær du har prøvet eller om det har været puttet oven på en grød. Jeg tror det er vigtigt at du giver hende det frisk i hånden.
Har du prøvet med lidt fortyndet juice? - HIPP laver blandt andet juice til babyer, som jo trods alt kan kompensere lidt for hendes manglende indtag, selvom hun naturligvis har bedst af at få lidt vand.
Har du prøvet med gammeldags frugtgrød med mælk på - det kunne også være en mulighed, det kan jo være alt lige fra æblegrød, abrikosgrød, jordbærgrød til rabarbergrød ..
Og ender hun så med at kaste op af alt dette, så synes jeg faktisk du skal prøve at tale med jeres læge om, hvorvidt man skal og kan teste hende for ikke at tåle frugt og hvad den lægelige anbefaling vil være :)
Det er super godt at lillepigen er interesseret i at tygge og gerne vil have mad i hapsere. Det skal du udnytte og hun må få stort set alt hvad I spiser nu. Jo mere forskelligt du kan give hende, jo mere familiemad og variation, jo bedre er det og jo mere forebygger det kræsenhed senere hen :)
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, forsøg med et frisk jordbær i hånden, dur det ikke så pyt. Tilbydes vand eller måske lidt juice af en kop.
Puttes til formiddagslur og skal ikke ammes inden
Frokost 12: Rugbrød med fiskepålæg som nu, suppleres ...
... gerne med kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod eller lignende og du må også gerne komme det i grøntsagsmosen for at gøre den grovere. Kan også få små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer, et ½ hårdkogt æg eller lignende en gang imellem som variation.
Ammes evt. og puttes til middagslur kl. 14 som nu
Eftermiddag 16: Most gulerod, bolle, yoghurtgrød eller måske lidt helt almindelig neutral sødmælksyoghurt, tykmælk eller lignende med revne æbler (måske kan hun klare det), eller rugbrødsdrys, vand af kop.
Aften 18: Mere og mere familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs - må gerne få lasagne, boller i karry, ris med sursødsovs, farsbrød, pasta med kødsovs, kartoffelmos og millionbøf, laks, fiskefrikadeller, osv. Alt hvad I får og naturligvis både mos, mad som hapsere og også større stykker selv at sidde med og gumle på. Vand af kop.
Suppleres med en godnatgrød som nu
Flaske og puttes til natten ca 19.45, som nu
Sen aften 23: Ammes og burde herefter kunne sove uden at få mælk midt nat.
Det vil være super godt at kombinerer noget af jeres mad, med den mos fra glas hun godt kan lide, så hun får begge dele og stille og roligt vender sig til at spise mere og mere af jeres mad. Det kan meget fint anbefales at gøre det på den måde :)
Det er relevant med 3 flasker/amninger dagligt nu og de vil ofte ligge aften, sen aften og tidlig morgen. Da din datter har en længere vågenperiode efter frokost og sover sen middagslur har jeg dog lagt en evt. amning ind her. Får hun den, så sikre det også at hun ikke behøver søge brystet ekstra om natten så amningen kl. 03 burde med sikkerhed helt kunne undværes og det synes jeg du skal forsøge.
Prøv at lirke brystvorten ud af munden på hende, så hun trøstes og beroliges, men stille og roligt lærer at sove uden at fylde sig med mælk og sæt dine kærtegn osv. i stedet, så hun fremover kan sove med netop dette :)
Jeg håber planen for dagen hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder









