Svar: Passer det, at jo mere forskelligt mad hun får nu, jo mindre kræsne bliver hun?
Kære Joan
Dejligt at det går så godt med maden :)
Du kan sagtens lave mad til din datter selv og det er helt rigtigt, at jo mere variation du kan give hende, jo bedre er det. Det handler om at give hende smagsvariation, jo flere smagspræferencer hun får, jo mere forebygger du kræsenhed senere hen og det er netop vigtigt at udnytte den alder, hvor hun naturligt putte i munden og smager på ting :)
Du kan give hende de grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød og netop flerkornsgrød kan du variere ved at blande mange forskellige typer gryn og flager.
Du kan lave grøntsagsmos af stort set alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.
Udgangspunktet kan meget fint være den mad I andre får og bruger du sødmælk i madlavningen kan hun spise noget af jeres mad. Det betyder at hvis du f.eks. laver kartoffelmos med sødmælk, så kan I alle spise det og hvis du laver lidt sovs må hun også gerne få lidt af dette på sine grøntsager om aftenen. En kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs og hvor det er mildt kryret med lidt timian, oregano og løg må hun også gerne få. Du kan give hende rester til frokost, så hun på den måde får kød og fisk to gange dagligt.
Kød og fisk bør koges eller laves i ovnen og det er en god idé at starte med de lyse typer som kylling, kalkun, rødspætte og laks. Men hun må også gerne få svin, kalv, lam, and, okse, ligesom hun kan få sild, torsk, makrel, skrubbe, sej eller andre fisk. Også tun fra dåse vil være helt okay.
Du skal naturligvis mose eller blende maden til en konsistens som passer hende og så skal hun sidde med ved bordet så I spiser sammen.
Med hensyn til frysning af babymad, så kan grød IKKE fryses - det bliver til en klæg masse. Med hensyn til grøntsagsmos så kan dette godt fryses, men hvis udgangspunktet er jeres mad, vil det ofte ikke være nødvendigt at fryse særlig meget. Fordelen ved at lade barnet spise familiemad er jo at barnet netop derved får variation, hvorimod hvis man laver en stor portion mos og fryser den ned og tager op, ja så vil barnet jo få det samme og det samme igen og igen, indtil en ny portion laves ....
Hvis du ...
... vælger at lave en større portion grøntsagsmos, som du deler i mindre mængder og fryser ned, så anbefaler jeg normalt at man her fryser mosen ren, bestående af grøntsager og kogevand og så tilsætter du fedstof og mælk, når du varmer det op. Du kan godt fryse mosen ned med mælk, men det kan være lidt sværere at justere konsistensen af mosen ind, når den først har været frosset.
Der sker også et lille tab af næringsstoffer ved frysning. Derfor anbefales det også at grøntsagsmos optøes direkte i gryden, fordi man derved bevarer vitaminerne bedst. Jeg ville altså derfor fryse mosen ren, optø den direkte i gryden og så der tilsætte mælk og fedtstof inden servering.
Dertil kommer at kød og fisk, som skal tilbydes i mosen fra 6 måneders alderen bør være optøet i køleskab eller i koldt vand. Optøning i varmt vand frarådes på grund af bakterievækst ... Du kan derfor lave små kød eller fiskeboller, som du fryser ned og har liggende i fryseren, så du en gang imellem kan tage en sådan op, optø den i køleskab og tilsætte den grøntsagsmosen inden servering - men igen kød og fisk bør også varieres og det bliver det bedst, hvis det tager udgangspunkt i jeres mad. Kød- og fiskebollerne i fryseren skal altså bruges, hvis I andre får noget der ikke kan bruges til mos en dag ... :)
De fleste børn vil ved siden af skemaden, når de er 6 måneder gamle, stadig have behov for 6 flasker eller amninger dagligt. I 7 måneders alderen nedsættes dette til fire flasker dagligt.
Det vil også være meget passende at give hende 3 skemåltider nu, hvor hun er godt igang med skemaden og en plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker i hånden at gumle på, opbløde med spyt osv. Vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Flaske og tilbydes ofte også lidt frugt, frisk frugt eller frugtmos om eftermiddagen
Powernappen springes ofte over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes igen lidt brødskorper, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20 - tidspunktet varierer efter hvorvidt hun har sovet powernap sen eftermiddag eller ej.
Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.
Jeg håber at ovenstående hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke, fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for alt din støtte og hjælp indtil nu. Igennem dig har jeg lært at have tillid til mine beslutninger og oser ud af tryghedsposen til min dreng og dette med god samvittighed!!!
Ingen tvivl om at du altid skal være min sundhedsplejerske :-)
Kærlig hilsen
P, mor til dreng på 15 måneder.









