Svar: Vejledning i madplan - 6 mdr.
Kære Sanne
De fleste børn vil i 6 måneders alderen normalt have brug for 5-6 amninger/flasker dagligt ved siden af skemaden og det ser umiddelbart ud som om at I følger denne plan meget godt.
I 7 måneders alderen vil 4 amninger eller flasker være passende. Det er ofte amningerne formiddag og eftermiddag der forsvinder først, det vil sige at de fire amninger, som tilbydes i 7 måneders alderen ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Hvis jeres plan er sådan, at du ikke ammer tidlig morgen, så vil formiddagsamningen ofte blive bibeholdt, altså amningen du giver inden luren kl. 7 og så kan amningen kl. 10.30 fjernes.
Det er som udgangspunkt en god idé kun at give 2 grødmåltider dagligt og lade resten være grøntsagsmos. Det giver den bedste variation og i grøntsagsmos bør så være kød og fisk. Til mellemmåltider kan ofte gives frugt og på den måde får du variation over hele dagen.
Er det mon muligt at du kan amme din datter kl. 6, når hun vågner og på den måde trække tiden lidt inden i står op - du kan ligge ned og amme hende i din seng og så starte dagen med grød, når I så står op. På den måde får du også flyttet hendes lure lidt og dagen vil måske hænge bedre sammen for jer ...?
Mit forslag til en dagsplan, ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød
Suppleres med frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur - det er denne amning, som normalt så vil udgå i 7 måneders alderen
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur kl. ca 13.13.30
Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, vand af kop, Frisk frugt i hånden at sutte på.
Powernappen springes over
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, indmaden af en frikadelle, lidt sovs, lidt laks fra ovnen osv. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl. 19
Sen aften 23-24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Som du kan se af denne plan, så er der plads til flere måltider mad og både grød og mos indgår hen over dagen. Der er også plads til mellemmåltider i form af frugt, at sidde med selv osv. Og så er der stadig plads til en del amninger. Variationen består også i at der gives skiftevis grød og mos, så hun ikke får to ens ting i træk.
Samtidig giver en plan som denne mulighed for at hun begynder kun at sove 2 lure dagligt og ikke som nu behøver den 3. lur som ligger kl. 16 - den lur kan nemlig på sigt få betydning for hendes nattesøvn fordi søvn der ligger efter kl. 16 naturligt vil 'æde' af nattesøvnen ....
Men hvis du synes det fungerer rigtig godt som det allerede kører nu, så er mit forslag til dette således:
Vågner 6.15 – havregrød kl. 6.30
Ammes kl. 7 – sover 35 min
Evt. grød med frugtmos, anden type ...
... end givet om morgenen, men også gerne frisk frugt og bær i hånden, vand af kop.
Puttes til lur som nu ca 10.30 og amningen før denne lur udgår, når hun bliver 7 måneder
Frokost 14: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop.
Eftermiddag 16: Tilbydes evt. igen lidt frugt og derefter ammes hun og puttes til powernap.
Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med brødskorper osv. i hånden.
19.00 – flaske og puttes til natten
Ammes 1 gang om natten
Jeg håber at disse dagsplaner hjælper dig lidt videre ...
Og med hensyn til jeres mad, så er det rigtig fint at give hende mos, der tager udgangspunkt i dette. Hun må i princippet få alle slags grøntsager, jo større variation jo bedre.
Du kan lave mos af kartoffel, gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), avokado osv.
Visse grøntsager som f.eks. selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det, men i små mængder. Det betyder at det kun bør udgøre 1/10 af portionen og laver du f.eks. en kartoffel-sellerisuppe, hvor selleri udgør en større del, så bør der gå 14 dage inden hun får det igen.
Lidt kød eller fisk i grøntsagsmosen er en god idé. Det vil være rigtig godt at bruge dette i mosen både til frokost og om aftenen. Du kan f.eks. koge lidt kylling og hakke det, tage lidt laks, rødspætte eller hvad I nu får og give hende det ned i mosen. Hvis du laver en kødsovs, hvor kødet har stået og småsimret på panden i tomatsovs, og det er krydret med løg, timian, oregano eller lignende milde krydderier, så må hun faktisk gerne få lidt af dette på sin grøntsagsmos.
Hun må også gerne få ris og også en lille smule pasta, hvis det er blendet i en konsistens som hun kan kapere. Det du skal være opmærksom på i forhold til pasta er, at det ofte indeholder meget hvede og dermed gluten, som hun godt må få, men ikke få for meget af. Det er dog muligt at få pasta uden gluten eller med lavt indhold af hvede.
Og hun må gerne få mad som indeholder lidt sødmælk, netop fordi hun derved kan spise det samme som jer. Det betyder ikke at du skal begynde at give hende sødmælk hver dag, men hvis du f.eks. laver en kartoffelmos til jer alle og den er lavet på sødmælk, så kan I spise det samme :)
Og ja - udviklingsmæssigt sker der også rigtig meget med hende lige nu, så det kan godt være derfor at hun har svært ved at overgive sig til søvnen. Det kan dog også hænge sammen med at hun har brug for en ny rytme, hvor hun kun sover 2 lure dagligt og sover lidt anderledes end I lige er vant til - men det er også derfor jeg har sendt dig en plan for hvordan en dag også kunne skrues sammen ...
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Bleudslæt
Bleudslæt ses som rødme på numsen. Det kan være små røde pletter, men det kan også være store røde skjolder på huden. Der kan gå hul og komme sår, hvis det er rigtig slemt.
Bleudslæt opstår ofte, hvis barnet har haft en ble på for længe, der har været for våd af tis eller afføring. Det er syren i urin og afføring, der så ødelægge barnets hud. Børn kan også blive røde i numsen i forbindelse med diarré, hvor man måske ikke når at opdage at barnet har noget i bleen og derfor ikke...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








