Svar: Urolige spisetider
Kære Nanna
Jeg kan ikke se, hvor stor din datter er rent fysisk, men hendes behov for mælk udregnes efter hendes vægt. Hvis hun nu f.eks. vejer 4200g, så vil hendes døgnbehov være ca 700ml. Hun har brug for 1/6 af sin vægt i døgnet. Det vil sige mellem 90-120ml hver 3-4 time (6-8 gange dagligt). Du skal sørge for at der altid er små 10ml tilbage i flasken, så er du sikker på at hun har fået, hvad hun har behov for.
Din datter får lige nu mellem 480-600 ml på et døgn, måske er det passende, måske skal hun have noget mere - det afhænger helt af hvad hun vejer ...
Det er meget fint at give hende flaske inden hun skal sove, men hvis hun sover lure på 3-4 timer, så kan hun godt have behov for at få flaske allerede når hun vågner og så få en lille smule igen inden næste lur - præcis som du ville gøre, hvis du ammede og lige nu skal hun have lov til at spise, som hun viser behov for, hun er jo stadig meget lille og ny :)
Når hun har fået mælk fra flasken og har bøvset og du skønner måltidet er færdigt, så vil det være ...
... rigtig godt at give hende en sut. Det at sutte hjælper maden igennem systemet og giver hende lidt ro og ofte vil børn der får flaske, være glade for at sutte lidt videre på en sut efterfølgende. Det tager ikke ret lang tid at spise et måltid på en flaske i forhold til hvad tid hun skulle bruge ved brystet, så hun kan godt have et suttebehov der skal dækkes i forlængelse af flasken, ligesom hun også nogle gange kan have brug for at være i dine arme, mærke din kontakt.
Det er også lettere for hende at spise af flasken, hun kører ikke helt så træt når hun får flaske, som når hun spiser af brystet og derfor hjælper sutten hende også her :)
Du kan godt, selvom du giver flaske, nogle gange lægge dig med hende i dobbeltsengen og give hende mælk imens I er ved siden af hinanden - ligesom hvis du lå ned og ammede. Det kan være rigtig godt, fordi det kan give jer begge lidt ro og hvile. Det kan her være en fordel at elevere hende lidt, så hun ikke ligger helt fladt :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








