Annonce

Annonce

Svar: Langsom grødstarter


24. maj 2010

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sara

Sundhedssstyrelsen taler om at der netop i 7-8 måneders alderen er et kritisk vindue, som man skal søge at udnytte:

"Tilvænning til skemad må ikke ske meget efter de 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at vænne barnet til at spise en varieret kost. Fra 7 måneders alderen skal maden gradvist gøres grovere, idet der synes at være et 'kritisk vindue' i 7-8 måneders alderen, hvor barnet lettere accepterer en ny smag og konsistens, specielt tyggemad"

(Citat, anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005).

Jeg synes derfor at du nu skal gå igang med at give din dreng skemad flere gange dagligt og også give ham mad med mere bid i, mad der smager af noget. Jo mere forskelligt du kan give ham, jo bedre er det og du må meget gerne varierer mellem købt og hjemmelavet mad, netop for at give ham så meget variation som muligt.

Der skal være helt faste rutiner omkring det at blive tilbudt mad. Han skal sidde i sin høje stol, I skal spise sammen, han skal have mad i hånden, det skal være hyggeligt og han skal så have skemad og måske også små bidder af en blød bolle, eller små bidder af en lille frikadelle eller lignende, som du giver ham med dine fingre ind i mundvigene. Ligesom han også skal have sovs, krydderier og mos - og mad i hånden, som han selv kan sidde og gumle på.

Han skal nu kun amme 4 gange dagligt og de fire amninger skal ligge aften, sen aften, tidlig morgen og inden middagslur.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på selv, tilbydes også gerne små bidder af en blød bolle med smør at gumle lidt på, vand af kop

Puttes til formiddagslur kl. 9.30-10 og sover her en times tid, skal ikke ammes inden

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller ...


Annonce

... fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur kl. ca 13, sover her måske 2 timer - måske 2½ - gå evt. en tur med ham, så han vænnes til at tage en lang lur midt på dagen.

Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Skal ikke ammes om eftermiddagen og skal heller ikke længere sove powernap.

Aften 18: Familiemad, risretter med sovs - det kan være boller i karry, ris med sur-sød-sovs eller lignende. Tilbydes laks fra ovnen, indmad af en frikadelle, - kød eller fiskedelle, får kødsovs, millionbøf eller lignende. Mad med udgangspunkt i den mad I spiser og igen - mos + noget i hånden at sidde med selv og gumle i - det kan være kogte stykker blomkål, broccoli eller måske en kartoffelbåd. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ammes og puttes til natten ca 19.30

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig.

At sove igennem i denne alder er at kunne sove måske 6 timer uden at få mælk det vil sige f.eks. fra kl. 23 til 05. Hvis det viser sig at din dreng kan sove uden at få mælk tidlig morgen og at han så derved bedre spiser morgengrød, så er det helt fint, så kan amningen godt ligge om formiddagen. Altså efter at han har spist sin morgengrød.

To lure er normalt tilstrækkeligt i denne alder og for at det skal kunne lade sig gøre, er det naturligvis vigtigt at han ikke sover alt for tidligt hele dagen igennem - for derved bliver eftermiddagen ofte alt for lang. Mit forslag er derfor at du forsøger at putte ham lidt senere end du gør lige nu, så du får hans rytme skubbet lidt og så han bedre kan klare sig med de to lure.

Jeg håber at min plan for dagen hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!

Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D

Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to


Annonce