Svar: Pasning igen igen
Kære Alexanders mor
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
For mig at se, så er det og vil det være super fint, hvis Alexander starter i vuggestue til august. Det vil passe rigtig godt at han starter i en gruppe, som aldersmæssigt passer til ham.
Netop det at starte i en gruppe med børn fra 18-30 måneder vil være super godt, - pædagogerne vil have stor erfaring netop omkring børn i den alder og vil derfor netop kunne handle relevant og støtte børnene, når de får anfald af frustration osv. som du beskriver. Der vil altså være voksne omkring ham, som er vant til at tackle børn i den alder i hverdagen. Samtidig er de uddannet til det, som din mand også rigtigt skriver.
Så vuggestuen vil være det rigtig valg og mellemgruppen vil være super god for ham at starte i ... spørgsmålet er hvad I kan gøre i mellemtiden. Har I sommerferie i nogle af ugerne op mod hans indkøring i august? Så er det måske reelt ikke særlig meget han behøver at blive passet i løbet af sommeren og spørgsmålet er derfor, hvad der er mulighed for i den korte periode, hvor han reelt har brug for pasning.
Du skriver ikke, hvornår jeres unge pige stopper, men hvis det er fra 1. juni, så er det altså i juni og juli han skal passes - den ene måned kan måske næste gå fra, fordi I holder ferie og så er der en måned tilbage ... Jeg er mest stemt for at I får en til at passe ham i den periode, helst en I kender - så han ikke skal forholde sig til et nyt fremmed menneske. Er det ...
... muligt?
Ellers er løsningen at I sender ham i vuggestuen og ser det som en slags introduktion til institutionslivet og så prøve at give ham korte dage og lidt fri ind imellem, som det nu kan lade sig gøre, så han får startet stille og roligt op. Og når I så når august, så starter han får alvor i sin mellemgruppe, som han hører til :)
Grunden til at jeg umiddelbart foretrækker at I finder en løsning med at have ham hjemme og lade ham passe af jer eller nogen I kender, de to måneder det drejer sig om, er fordi det umiddelbart at vigtigt at give børn så få skift som muligt. Jo flere skift, jo mere stress giver det naturligt. Så det vil umiddelbart være bedst, hvis han kan være hjemme som er det han kender i løbet af sommeren og så starte til august, hvor de andre børn også har et skift. Men igen, - kan det ikke lade sig gøre, så er det helt okay at han starter i vuggestuen allerede nu og snuser lidt til institutionslivet. Det vil måske også gøre at du vender dig lidt mere til det hele :)
Under alle omstændigheder vil det være godt for ham at komme af sted og det er helt fint at han bliver passet ude med den alder han har nu. Han begynder netop nu at få lidt bevidsthed om at I stadig er der, selvom han ikke kan se jer. Altså lidt fornemmelse for at I ikke har forladt ham, at han ikke er ladt alene - og det er jo rart for jer alle, at han har en alder, hvor han forstår dette mere og mere :)
Håber I finder en god løsning, rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








