Brev:
Råd om søvn om natten

Kære Helen,
Jeg skriver til dig for at få råd om søvn om natten. Agnes er nu 10 mdr, men blev født 5 uger for tidligt og virker udviklingsmæssigt til en baby på 9 mdr.
Hun er en lille pige (ca. 68-70 cm lang og 7, 5 kg) ligesom sin storesøster Astrid (3 år og 8 mdr., 94 cm høj og 13 kg) og er heller ikke særligt interesseret i mad. Jeg har valgt ikke mere at være bekymret over Astrids vægt. Hun er, som hun er, og er begyndt at spise mere varieret. Derfor vælger jeg også ikke at være bekymret for Agnes.
Agnes skal afledes, når hun skal have grød. Det kan være med en bog eller lidt legetøj - jeg ved godt, at det vist er fy, men andre løsninger, kan jeg ikke finde. Det kan også være ved, at hun kigger på andre børn - det er et hit, og derfor tror jeg, hun vil følge storesøsters eksempel og spise større mængder og mere varieret i vuggestuen.
Agnes er en glad, robust og nysgerrig pige, der møver sig meget hurtigt frem og undersøger alt. Hun er meget knyttet til mig og har en del separationsangst. Lige siden hun blev født, har hun sovet dårligt dog med gode perioder ind i mellem. derfor er jeg meget træt nu.
Normalt er Agnes' måltider/ rytme som følger:
Vågner kl. 5.00 eller tidligere og ammes.
½ dl havregrød med frugtmos kl. 6.00 og evt. ½ bolle ved 7-8.00 tiden (mest til at gnave i).
Lur efter storesøster er afleveret i børnehave kl. 9.00. Her sover hun mellem 45 min og 1½ time.
Amning + ½ dl grød samt lidt rugbrød med smøreost eller leverpostej kl. 10-11.00. Agnes kan selv nogenlunde samle rugbrødsstykker op, men interessen/ appetitten svinder hurtigt. Hun spiser måske 1/4 stykke og får tit krummer galt i halsen. Jeg bruger en blød silikone ske for at presse grøden ind, men stopper selvfølgelig, hvis hun viser ubehag.
Hun tager en middagslur på ca. 1 time fra kl. 12.00, 13.00 eller 14.00 alt afhængig af, hvordan dagen er ...
... forløbet.
Eftermiddagsmad: amning + ½ dl grød eller rugbrød, bolle, youghurt.
Aftensmad kl 18.00: prøvesmager maden men kan ikke finde ud af at tygge og sluge maden ordentligt. Hun virker dog mere interesseret i denne type mad end den kedelige grød. Hun vil meget gerne selv spise.
Til mange måltider får hun også fx en agurk, gulerod, kiks eller ostehaps at sidde med.
19.00: grød og amning.
Hun er nem at få til at sove omkring 19.00- 19.30
Om natten vågner hun meget forskelligt. Lige nu er det ved 24.00 tiden, hvor hun kommer over til mig, fordi hun har været sur over at blive lagt i egen seng igen. Jeg har ikke villet vække resten af familien, så jeg har taget den nemme løsning. Agnes bruger ikke sut, så derfor har jeg brugt amning om natten for at få hende til at sove.
Fra kl. 3.00 sover hun uroligt og bliver ammet/bruger mig som sut en del. Nogle gange er hun vågen et par timer om natten. Nogle gange sover hun uroligt fra kl. 1.00, eller står op kl. 4.00. Jeg tror, at jeg kommer til at vække hende nogle gange om natten, fordi hun sover let. Hun vil lige nu meget gerne ligge på maven og sove (vil heller ikke ligge på ryggen når hun skal skiftes).
Jeg vil gerne have hende til at sove i egen seng til tidlig morgen. Jeg har ikke noget imod at amme sen aften eller tidlig morgen, men vil gerne lære hende at finde ud af selv at falde i søvn igen. Hun har et krammedyr og en sutteklud, men jeg tror ikke, det har nogen interesse.
Skal jeg tage kampen med hende og lade hende græde en nat, til hun finder ud af det?
Hvornår kan jeg helt stoppe med amningen?
Skal hun evt. sove i eget rum?
Jeg er utrolig træt og synes det går ud over resten af familien. Jeg er også bekymret for, når jeg skal begynde på arbejde igen. Heldigvis begynder jeg først for alvor om 2 måneder (jeg er lærer). Agnes skal langsomt starte op i vuggestue om 14 dage.
Mange hilsner fra
Louise
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









