Svar: Morgenmad og frugt
Kære Almas mor
Nu kan jeg jo ikke se din datter, se hvordan hun rent fysisk ser ud, men det er helt normalt at et barn på omkring 2 år ser lidt buttet ud. Når man er to år, vil man ofte have en charmerende struttende mave og også være lidt hjulbenet.
I det hele taget vil kroppen forandre sig meget i 2-5 års alderen og når barnet bliver 3 år, vil svajet nederst i ryggen rette sig lidt ud og maven hos en 3 årig virker derfor mindre struttende end den gør hos en 2 årig. Når hun bliver 4 år vil hun have mistet lidt af det babyagtige look som hun har lige nu og hendes krop vil virke mere rank. Hun vil også kunne virke lidt kalveknæet i den alder og det forsvinder så igen i 5 års alderen.
Jeg synes det er super fint at hun er glad for morgenmad og spiser mest først på dagen, det er der som udgangspunkt ikke noget i vejen med og slet ikke, når hun spiser havregryn, som jo betegnes som værende sundt. Men, det har naturligvis noget at sige, hvordan du serverer havregrynene - om hun f.eks. får sukker og sødmælk på? Med den alder hun har anbefales det f.eks. at hun får letmælk, for at holde fedtmængden lidt nede (først omkring 3 års alderen anbefales skummet, mini og kærnemælk) og sukker på morgenmaden skal man forsøge at undgå.
Måske kunne du lave en havregrød i stedet, det kan mætte lidt mere og kan laves med mere vand og så en lille smule mælk både i og på og så kan du evt. helt undgå sukker eller være den der drysser det på, så du selv bestemmer, hvor meget hun får ...
Hvorvidt hendes indtag af morgenmad skal begrænses, må afhænge af hvor meget du tror det påvirker hendes øvrige indtag i løbet af dagen - du kunne naturligvis godt i en periode forsøge at holde fast ...
... i at hun får 2 dl. havregryn og ikke yderligere, er hun mere sulten, kan hun få ½ stykke rugbrød eller lignende ved siden af - det kan også give dig et billede af hvorvidt hun egentlig er sulten eller om hun spiser meget, fordi der i det med af få havregrynene hældt op i en tallerken, sukker og mælk på osv. er et ritual som hun synes er sjovt ... Modsat, hvis hun spiser sine havregryn, er hun vel også sulten, så er det jo ikke kun sjov for hende ...
Det kan måske vise om hun så vil spise mere til formiddag og frokost - og have interesse for at spise andet end frugt, som hun jo er rigtig glad for ...
Jeg synes ikke umiddelbart at du behøver indføre en godnatgrød, som du beskriver tingene hos jer.
Frugt skal hun naturligvis have, men igen - det kan godt være at du skal være lidt mere konsekvent omkring hvor meget hun får og kun tilbyde en vis mængde og kan hun spise mere, så får hun noget andet sundt. Så du på den måde får hende til at spise lidt mere varieret.
Du kan også prøve at blande frugt og grøntsager, ved at give hende forskellige former for råkost, du kan f.eks. lave en råkostsalat bestående af gulerod og spidskål, - og så iblande æbler, ananas, melon, rosiner - hvad du ny synes for at få hende til at spise mere grønt og ikke kun frugten.
Og så synes jeg du skal prøve at drøfte hendes vægt og hendes udseende med lægen, når hun fylder 2 og alligevel skal til 2 års undersøgelse. Det vil være helt relevant at du får en lægelig vurdering af hvorvidt din datter er for buttet og om du skal gøre noget ved hendes indtag af mad og frugt. Umiddelbart er det måske bare et almindelig 2 års babylook hun har :)
Fortsat held og lykke med hende og rigtig god pinse :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig











