Annonce

Annonce

Svar: Ferie hos mormor og morfar


14. maj 2010

Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære Mette

Det lyder rigtig dejligt med en uge i Tyrkiet sammen med dine veninder og som enlig mor kan jeg godt forstå at du gerne vil prioritere dette.

Det lyder som om at dine forældre er og vil være en naturlig del af Marcus´ liv og derfor er det rigtig godt at det er mormor og morfar der skal passe ham, når og hvis du vælger at tage af sted.

Du skal naturligvis gøre dig klart at det er dit behov der dækkes og ikke Marcus´ behov. Han er stadig så lille at han ikke kan forholde sig til at du er væk, en uge er rigtig lang tid og han kan ikke forklares, hvor du er henne, hvorfor du pludselig er forsvundet. Selvom han kender mormor og morfar rigtig godt, så vil han et eller andet sted føle sig svigtet fordi han ikke forstår hvor du pludselig er blevet af. Derfor skal du også være forberedt på at han godt kan reagere med at afvise dig, når du kommer hjem igen. Det er ikke sikkert han lige flyver dig om halsen, han vil sandsynligvis lige markere, at det ikke var okay, at du pludselig bare forsvandt fra ham.

Men sådan ville han også reagere, selvom han f.eks. skulle være alene med sin far og du så pludselig rejste væk - her vil der højst sandsynligt ikke være nogen forskel og han kender jo sine bedsteforældre godt og de kender ham så I princippet kan det godt lade sig gøre - men det er dit valg og dit behov og du skal forberede dig på en reaktion :)

Han vil godt kunne sove i en rejseseng med en madras hos sine bedsteforældre i den uge. Hvis mormor ikke kan få ham til at sove der, så må han ...


Annonce

... jo ligge hos mormor om natten i stedet :) Når man skal passes ude, så må der gælde lidt andre regler nogle gange ...

Man kan godt diskutere hvorvidt det vil være godt for ham at fortsætte dagligdagen som den plejer at være. Der kan godt være noget trygt og rart ved at komme i dagplejen, hvis han er glad for at være der og trives med den rytme det er. Det lyder dog som om at du og dine forældre bor ½ time fra hinanden, så det kræver naturligvis lidt ekstra af dem, hvis de skal hente og bringe ham hver dag. Derfor vil det måske være ligeså dejligt for dem alle, hvis de passer ham i løbet af den uge.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Der er altså ikke nogen fast løsning her - det afhænger også meget af hvor lang tid din dreng har været i dagplejen, hvor indkørt han er, hvordan dine forældre har det med at skulle være på ham 24 timer i døgnet, aktivere ham osv. Jeg synes faktisk du her bliver nødt til at tale med dine forældre om, hvad de har lyst til og kan overkomme - for det er vigtigt at de også har overskud til din dreng og hvis de får mere overskud af at han er i dagpleje nogle timer hver dag, så er det også værd at tage med. Ligesom - hvis de virkelig gerne vil være sammen med ham hele tiden og nyder den frihed der ligger i det, så vil det være den rigtige løsning for jer.

Og så er muligheden for at du tager ham med på ferie jo også til stede, det kommer helt an på situationen og hvad du har det bedst med :)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke og rigtig god rejse - om det så bliver med eller uden Marcus :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce