Svar: Skemad - 8 mdr.
Kære Ibs mor
Nu hvor din dreng er 8 måneder gammel, så er det super vigtigt at du får skruet ned for mælken og får givet ham mere rigtig mad. Han har nu kun brug for 3 flasker dagligt og derfor er det super vigtigt at du ikke længere giver ham mælk inden han skal sove ...
Faktisk vil jeg anbefale at du giver de 3 flasker aften, sen aften og tidlig morgen - eller aften, en gang i løbet af natten og så inden middagslur. Men flaskerne i løbet af dagen er faktisk ved at være slut nu - også selvom han ikke har spist særlig meget.
Derudover skal han have mad i stykker og mad i hånden som han selv kan spise, sidde og gumle på og øve sig med. Når han lukker munden og drejer hovedet væk så behøver det ikke være fordi han ikke er sulten eller ikke kan lide maden, det kan sagtens være udtryk for at han hellere vil spise selv.
Når du giver ham mad, så skal du søge for at maden er varieret og han skal både have hapsere i små stykker, mad i hånden at gumle på selv og så suppleres med lidt på ske. Han skal sidde i sin høje stol ved bordet og du skal sidde sammen med ham og opmuntre ham til at spise, I skal spise sammen og når han ser at du åbner munden og spiser, så skal han spejle sig i dig og gøre det samme. Du skal verbalisere positivt omkring maden "mm, mam mam smager godt mam mam" så han får lyst til at spise. Maden skal være lige så interessant både i farver og smag og konsistens som legetøjet er det lige nu :)
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05: Evt. en lille flaske, max 100ml og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden at få flaske
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og ...
... suppleres med små rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.
Evt. lille flaske, max 100ml og puttes til middagslur
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær i hånden, en lille portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, vand af kop.
Der skal ikke gives flaske om eftermiddagen
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags, der skal være mad i stykker og moset mad - f.eks. kan kartofler moses med sovs og en kødbolle kan gives i små stykker ... Børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, laks lavet i ovnen, farsbrød osv. er super til børn og han må gerne få noget som smager af noget - almindelige krydderier som timian, oregano, hvidløg, almindelige løg, mild karry osv. er helt fint :) Så meget mere af jeres mad :)
Suppleres evt. med en godnatgrød, så du er sikker på at han ikke går sulten i seng
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske
Som du kan se er der i denne plan lige nu gjort plads til 4 flasker - han skal faktisk kun have 3, men du må prøve at vurdere, hvilken flaske du bedst kan undvære lige nu. Når han bliver 10 måneder skal han kun have 2 flasker dagligt.
At han afviser flaske om dagen er faktisk super godt. Han skal ikke have flaske med underholdning, men skal i stedet kun have den de 3 gange, hvor det er et reelt behov og om dagen skal han have mere rigtig mad.
Når du giver ham brødhapsere, små stykker farsbrød og lignende, så skal du give det med dine fingre og prøve at få det ind i siden af munden på ham, så han med det samme tygger sammen omkring det. Hvis han får det ind foran i munden, så vil han lettere kunne fejlsynke det :)
Jeg håber planen viser dig, hvordan du kommer lidt videre - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







