Svar: Kræsenhed - 2 år
Hej med dig
De fleste børn vil i jeres søns alder spise meget selektivt og man skal naturligvis respektere at der er noget mad han ikke bryder sig om ... Det er rigtig fint at I serverer samme mad som I andre spiser og tager udgangspunkt i at almindelig børnevenlig mad, kan han naturligvis spise.
Når I giver ham mad, så server det adskilt og sørg for at der altid er mindst en ting han godt kan lide. Når han er glad for brød, pasta og ris, så sørg for at han får lidt af dette til alle måltider, så kan han starte med at spise lidt af det og så kan han spise noget af det andet - på den måde kommer han igang og forbinder naturligt det at skulle spise med noget som er okay :) Det at der på tallerkenen ligger noget, som han føler sig tryg ved og naturligt vil spise, vil gøre at han går i gang med måltidet. Der er noget vigtigt i at han begynder at spise maden, når den serveres og forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart og noget I gør sammen.
Det er en god idé at verbalisere positivt omkring maden, taler om "nej, hvor er det dejligt mørt kødet", "hmm, hvor smager det godt" osv. så han hører at mad er noget I sætter pris på og nyder. Det er her vigtigt at I ikke presser ham og heller ikke viser ham for meget interesse, men prøver at lade ham spise det på tallerkenen, som han nu engang synes om.
Det er vigtigt at måltidet er hyggeligt og de gammeldags dyder med dug på bordet, servietter og stearinlys kan sagtens være med til at skabe en god stemning og dermed også større lyst til at spise :)
Det er vigtigt at I ikke snyder ham og siger at maden er noget andet end det egentlig er. Det gør ham usikker og så ved han ikke, hvad han skal tro fremover. Men I kan godt appellere til hans madlyst vil at kalde tingene noget, som han synes er sjovt eller spændende. Det kan være "shrek-ærter", "ninja-kartofler", "byggemandbob-frikadeller" eller lignende, hvis det får ham til at spise dem ...
Det er vigtigt at han er med til at lave maden og med den alder ...
... han har nu, kan han sagtens deltage. Han kan både være med til at dække bord og gøre klar til at I skal spise, han kan også være med til at lave mad. Han kan bage boller, flutes, pynte pizza, kommer udskårne grøntsager i skåle osv. og det appellerer også til lysten til at spise, hvis man selv har været med i forberedelserne.
Det er vigtigt at medtænke at børn i denne alder ofte bedre kan lidt råkost end de kan lide kogte grøntsager og du kan også overveje om du skal give ham lidt grøntsagsjuice, som han kan drikke, for at få grøntsager i ham på den måde. Du skal medtænke lysten til at dyppe - mange børn vil gerne spise gulerodsstænger, agurkestænger eller stykker af majskolber, hvis de kan dyppe i lidt dressing. Det samme gælder fiskefileten, som måske også lettere glider ned, hvis der er lidt remoulade på ...
Han skal naturligvis spise sundt, men nogle gange må man bruge sådanne små kneb for at få maden i barnet ...
Spar på sukker i løbet af dagen er meget vigtigt. Han skal ikke have saftevand, slik, kager, kiks, for meget tørret frugt osv. fordi det fjerner den naturlige sultfornemmelse. Du bør heller ikke bruge slik og lignende som belønning for at spise sund mad.
Og så kan det være en rigtig god idé at give ham hjemmebagt brød, grovbrød. De fleste børn elsker hjemmebagte boller og du kan lave f.eks. havregrynsboller til jer alle. Se i babykøkkenet her på siden, hvordan du gør det. Opskriften er nederst i højre hjørne i klippet. Tilsæt ekstra mel, så dejen ikke er klistret, så kan han selv være med til at bage dem og røre ved dejen :)
Du kan godt komme gulerod, spinat eller lignende i bollerne og på den måde få ham til at spise lidt mere varieret :)
Du kan købe flydende ACD vitaminer til ham, hvis du vil give ham lidt ekstra, men man kan så vidt jeg ved ikke få multivitaminpiller i flydende form, som ud over vitaminer også indeholder calcium, jern, zink osv. som vitaminpiller gør.
Prøv at spørge på apoteket ...
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







