Svar: Sprog og dræn i ørene
Kære Lillepigens mor
Der er meget stor forskel på børns sproglige udvikling og de normale rammer er meget vide ...
Men generelt vil sproget udvikle sig nogenlunde således:
Det 1 årige barn har et aktivt ordforråd på to til fem ord, men forstår mange flere. Fra ca. 1-1½ år, begynder man at kunne give barnet små sproglige opfordringer, som "hent bamsen" eller "hvor er din sut?" og barnet vil vise at det forstår, hvad man siger.
Når børn er ca 1½ år, så begynder sproget at tage lidt mere fart og barnet begynder at tale lidt mere selv. Fra 20 måneders alderen kommer der flere navneord til og barnet begynder at kunne sige små ord som lys, bil, bold og lignende. Ikke alle ord er nødvendigvis rene ord, "far" kan f.eks. udtales "bar", "sko" bliver til "go" osv. men man forstår hvad barnet mener.
Omkring 2 års alderen begynder barnet at sætte små ord sammen "min bil", "de bar" (i betydningen der er far). Barnet har i denne alder et aktivt ordforråd på ca 100-200 ord og udviklingen går herfra rigtig stærkt. Barnet begynder at bruge sproget til at fortælle om oplevelser, hvad det vil, hvad det kan osv. og barnet begynder også at tale mere når det leger med sine venner. Børn kan i denne alder tale sammen på deres egen måde og det kan være enormt berigende at høre to 2-årige stå og tale volapyk sammen - de forstår hinanden, de voksne forstår ingen ting :o)
Barnet får en ordspurt eller der sker en ordeksplosion. Et treårigt barn vil således have et gennemsnitligt et ordforråd på 600 ord, og her vil nogle naturligvis have lidt mindre og andre betydeligt mere... Barnet begynder at sætte flere og flere ord sammen, 3-4-5-6 ords sætninger dukker op og også her er der naturligvis store individuelle forskelle. Nogle børn taler i korte sætninger og andre 3 årige taler i lange og ...
... mere komplekse sætninger - men det hele er normalt:o)
Der er undersøgelser som viser at piger generelt er lidt hurtigere end drenge, når det drejer sig om at 'knække sprogets kode':o)
Og så er det ofte også sådan at børn der har haft problemer med ørerne, flere mellemørebetændelser, behov for drænanlæggelse osv. ofte kan være lidt senere til at tale.
Hos jer lyder det umiddelbart som om at jeres datter er meget godt med. Hun udvider sit ordforråd dagligt, der kommer hele tiden nye ord til.
Med hensyn til at visse ord virker til at gå i glemmebogen, så fortalte en talepædagog mig engang at man kan sammenligne det at lære ord og sprog med en gammeldags båndoptager. Hvor der optages noget først på båndet og der ligger det så som det er lært og nyt kommer til. Spoler man tilbage og bruger nogle af de første lærte ord, så vil disse ord i lang tid komme, som de er lært. Det vil sige at hvis et af barnets første ord f.eks. er Bar i betydningen Far, så vil barnet i lang tid bruge ordet Bar - også selvom det senere hen lærer at sige F ... Simpelthen fordi ordet bruges som det først er lært og det tager tid at få det overspillet og gemt rigtigt.
På samme måde vil ord også kunne lagres på båndet, så de ikke bruges, men de er der stadigvæk og vil stille og roligt dukke op i barnets ordforråd - de er altså ikke glemt, de ligger bare først på båndet ...
Håber du kan bruge dette billede - jeg synes det er meget godt :)
Jeg synes som sagt at det lyder som om at jeres datter er fint med sprogligt - hvorvidt det vil være relevant med dræn igen, synes jeg I er nødt til at vurdere i samarbejde med ørelægen - du kan også overveje at kontakte talepædagogen i kommunen og få en second opinion derfra - det skader jo ikke at spørge og det er jo en specialist :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








