Svar: Grød eller mos? - 6 mdr.
Kære Mor
Tak for dit brev! Det lyder som om at I har haft en hård start på livet hjemme hos jer - men det lyder også som om at jeres lille dreng har det godt nu og at det går stille og roligt fremad i rigtig retning. Han skal have lidt mere tid til tingene og det er rigtig godt at du ikke presser ham, men går stille og roligt til værks og prøver at lytte til, hvad behov han viser, hvad signaler han sender :)
Du skriver at han udviklingsmæssigt er ca 3 måneder bagud, på grund af det sygehusophold han har været igennem. Du skal her være opmærksom på at han mundmotorisk også vil være længere bagud og derfor naturligt vil have svært ved at spise med en ske - måske skal han sammenlignes lidt med et præmaturt barn .. har du talt med lægerne om det?
De præmature børn anbefaler man en "mellem-alder", når det drejer sig om mad og det betyder, at hvis din dreng aldersmæssigt er 6 måneder, men udviklingsmæssigt er som en dreng på 3 måneder, så vil du i forhold til mad skulle gå ud fra at han nu er 4½ måned gammel - fordi det er den alder, der ligger mellem de 3 og 6 måneder ...
Derfor vil jeg umiddelbart anbefale dig at starte med lidt grød og ikke kartoffelmos. Mange børn bryder sig faktisk ikke om kartoffelmos, det kan næsten 'hæve' i munden på dem og virke kvalmende ... I stedet synes jeg at du skal forsøge dig med lidt risgrød eller majsgrød, gerne med lidt frugtmos på som topping og variation og så kan du give ham gulerodsmos, evt. med lidt kartoffel i, for at vende ham til det.
Risgrød og majsgrød er meget milde og bløde grødtyper, som de fleste børn godt kan lide. Du kan lave det selv, eller du kan købe det. Det er mindre vigtigt, det der har betydning lige nu er at han stille og roligt kommer igang med at spise og finder ud af det og forbinder det med noget dejligt og noget rart :)
Når det fungerer med de milde grødtyper, så kan du begynde med lidt hirsegrød, boghvedegrød eller quinoagrød. Det er lavet af flager og giver en mere 'fnugget' konsistens.
Du må gerne give ham 1-2 gange dagligt og umiddelbart vil jeg ...
... anbefale at du starter om dagen, fordi han der er mere udhvilet og oplagt til at forsøge. Han skal ikke have særlig meget, det er rigtig fint at starte med 3, 4, 5 skefuld og så give ham vand af kop sammen med og derudover skal han have samme antal flasker, som han plejer at få.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Prøve med lidt grød af ris eller majs, evt. med lidt frugtmos på og vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl. ca 13
Eftermiddag 16: Flaske
Sover dagens 3 lur, som ofte er en kort lur
Aften 18: Forsøge med lidt gulerodsmos, evt. iblandet lidt kartoffel, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20. Tidspunktet varierer efter hvor lang og hvor sen en 3. lur han har taget.
Sen aften 23-24: Flaske
Midt nat 03: Evt. flaske
Når du giver ham grød, så prøv om du kan sætte ham foran dig enten i en skråstol eller en sækkestol - har du sådan en? Det at han sidder foran dig gør at du kan have øjenkontakt med ham og han kan spejle sig i dig. Brug din ansigtsmimik, verbaliser omkring maden "mmm-mam-mam-mmm" og åbne din egen mund, når han ser at du åbner munden, så er sandsynligheden for at han gør det større.
Lad ham smage med sin tunge, det er normalt at han rækker tungen ud, bruger sin tunge til at fornemme maden med, han bruger også tungen til at malke på flasken med, når han spiser af den, så giv ham tid - se ham som sagt som en dreng på kun 4½ måned, når det handler om mad :)
Hvordan bærer han sig af med at rive sig i gummen så det bløder? Det lyder voldsomt ... Du skal klippe hans negle, så han ikke kan rive sig og så må du give ham noget han kan sutte på, så han får brugt sine gummer. Det kan være en agurkering - skær en skive agurk på ca 1½ cm. tykkelse. Lav et hul i midten af ringen og sæt ringen på hans tommelfinger. Det kan gøre at han lettere kan holde den, når han skal spise.
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke med ham og med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Diarré
Det er normalt at et barn der kun får brystmælk at have tynd afføring. Men hvis barnet ikke bliver ammet mere og pludselig får vandtynd afføring, skal du være opmærksom.
Diarré kan være tegn på infektion forskellige steder i kroppen og det kan derfor være en god idé at måle barnets temperatur. Du skal være opmærksom på at barnet skal have ekstra væske og hvis diarréen ikke forsvinder hurtigt igen skal du søge læge. Hvis barnet virker sløvt eller der er blod eller slim i...
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







