Svar: Kræsenhed - 3 år, 6 mdr.
Kære Mille
Det lyder umiddelbart som om at I allerede har forsøgt jer med mange ting og også som om at I har en god indstilling til det at spise - at det skal være hyggeligt for alle, det skal forbindes med noget rart.
Det er enormt frustrerede at have et barn som spiser meget selektivt, for vi ved jo hvor vigtigt varieret kost er for at han bliver dækket ind med de vitaminer, mineraler, proteiner osv. han har brug for, for at vokse og trives og have energi til leg og motoriske udfoldelser ...
Det handler meget om at motivere ham og hvordan gør man så det ...
Det er super godt at tage ham med i køkkenet og lade ham være med til at lave mad. Motivation kan også skabes ved at gøre maden sjov, altså lave retter som hedder noget han fascineres af det kan være "ninja-turtles-boller" som f.eks. er boller der indeholder spinat. Hvis han hører det er spinatboller vil han ikke have dem, men ninja-turtles-boller er et hit.
Man kan også lave "spiderman-frikadeller" som f.eks. er frikadeller der indeholder rødbede, så de bliver røde ... du må prøve at tænke om han er specielt fanget af noget, som kan bruges i netop madlavningen og dermed motivere ham.
Det er super vigtigt at I forældre nyder at spise og at I også verbalisere positivt om maden, han skal kunne se på jeres kropssprog og hører på det I siger, at her er noget, som I virkeligt sætter pris på. Der sker ikke noget ved at I to forældre f.eks. smager hos hinanden, så han oplever at I har det sjovt med netop at smage på maden også på hinandens mad, det kan ...
... motivere ham at se jer - han vil gerne være en del af det sjove, som han oplever I har.
Når alt det med spiderman frikadeller, ninja-boller osv. er sagt, så skal du også være opmærksom på at de fleste børn i jeres drengs alder helst vil have maden adskilt og det er super vigtigt ikke at snyde dem. De skal kunne tro på det vi fortælle, hvis de får at vide at der ikke er løg i frikadellerne og de så kan smage at der er, så bliver de naturligt skuffede og vil naturligt ikke smage næste gang, for de kan ikke regne med, hvad vi siger. Så ærlighed er også godt.
Så skal man også acceptere at børns appetit svinger fuldstændig ligesom hos os voksne, der er dage, hvor vi spiser mere og dage hvor vi spiser mindre. Det kan svinge og det er okay.
Lav frugt og grønt på små træspyd, det ser rigtig lækkert og indbydende ud og det er i stykker, som er lige til at gå til.
Lav gulerodssalat, hvor du river gulerod med f.eks. spidskål og tilsætter ananas, rosiner og måske lidt nødder eller kokos, som en lille lækker råkost - mellemmåltid eller som en del af f.eks. aftensmaden.
Start med de grøntsager, det kød og fisk du umiddelbart tænker han vil acceptere og gå langsomt frem. Sørg altid for at der er mindst en ting på tallerkenen, som han kan lide.
Brug dressinger, sovs, remoulade, ketchup osv. som han kan dyppe i - børn i din drengs alder vil ofte gerne have lidt dyppelse til maden og synes det er lidt sjovere at spise på denne måde.
Jeg håber du her har fået lidt ekstra idéer med på vejen, fortsat held og lykke - og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Fiskeolie og børn
Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.
Det er vigtigt at variere...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







