Svar: Pasning, amning og alkohol
Kære Henriette
Det lyder dejligt med en bryllupsinvitation, jeg kan godt forstå du gerne vil med til fest :)
Det vil være super godt, hvis du kan malke ud, så din dreng kan få din mælk på flaske imens han bliver passet. Du skal regne med at han på et døgn har brug for 1/6 af sin vægt. Det vil sige at hvis han vejer f.eks. 4200g så har han brug for 700ml på et døgn. Du skal også regne med at der altid vil gå lidt til spilde, der vil måske være lidt tilbage i flasken, som han ikke drikker og det bliver man nødt til at kassere. Derfor skal du sikre dig at der er lidt ekstra modermælk udmalket så der er nok ...
Du kan også for en sikkerheds skyld købe noget modermælkserstatning så der er noget at give ham, hvis familien eller hvem der nu skal passe løber tør for modermælk.
Jeg tror umiddelbart ikke at din dreng vil fravælge brystet, fordi han ikke ammes i et døgn - han ammes jo nu og lyder vældig glad for brystet så min umiddelbare tanke er at han vil være glad for at få brystet tilbage, når I atter er sammen. Duften af dig, af din mælk, det at ligge tæt med dig igen, f.eks. at du lægger dig med ham i sengen og ammer ham liggende - det vil sandsynligvis gøre at han tager fat og spiser igen. Men nogen garanti er der naturligvis ikke ...
Med hensyn til amning og mors indtagelse af alkohol, så viser den nyeste forskning, at når mor drikker alkohol, så vil der være samme mængde i mælken som i mors blodbane. Det er dog samtidig sådan at når promillen i blodet falder, så svinder promillen i mælken også. Der er således ikke tale om at alkoholen bliver tilbage i brystmælken, som man tidligere mente.
Man kender ikke den nedre grænse for, hvad barnet kan tåle og hvorvidt man kan drikke vin, når man ammer, afhænger således af, hvor meget du drikker ...
... og hvor længe du har alkoholen i blodbanen efterfølgende. Det kan jo være svært at vide præcist, hvor hurtigt du forbrænder et enkelt glas.
Alkohol optages i kroppen fra mavesækken eller tyndtarmen og man kan få minutter efter indtagelse måle alkohol i blodet. Spiser man fedtholdig mad sammen med alkohol, vil optagelsen af alkohol i blodet blive forsinket, forbrændingen er dog nogenlunde konstant ...
Hvis du ammer din dreng inden du tager i byen og ikke indtager mere end et enkelt glas vin eller en øl, så vil det normalt ikke være problematisk at amme, hvis du lægger til 4-6 timer senere, når du er hjemme igen. Du skal dog være sikker på at du ikke indtager mere alkohol end du kan nå at forbrænde det, inden du skal amme igen. Du kan normalt ikke gøre noget for at fremskynde forbrændingen og jeg mener at man normalt siger at det tager ca 2 timer for kvinder at forbrænde et glas vin...
Har du fornemmelse af at du har promiller i blodet, når din dreng atter har behov for amning/mælk, så er det ikke tilrådeligt at du lægger til. I stedet må du så malke ud og kassere din mælk og tilbyde ham modermælkserstatning eller tidligere udmalket modermælk på flaske.
Læs i øvrigt min artikel "Udmalkning og opbevaring af modermælk" som du finder i artikelsamlingen her på siden.
Du skal iøvrigt være opmærksom på at når du er til festen og væk fra din søn i et døgn, så vil det være nødvendigt at du jævnligt (gerne der hvor du normalt ville amme) går ud og malker ud. Det er vigtigt for at opretholde din mælkemængde (og hans lyst til at komme til brystet igen), men det er også vigtigt i forhold til at du ikke pludselig får en brystbetændelse, fordi dit bryst er fyldt med mælk og ikke bliver tømt.
Håber ovenstående hjælper dig videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
Viden om børn:
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!









