Svar: Rejse - 7 mdr.
Kære spændte mor
Fantastisk, dejligt, skønt - selvfølgelig skal I af sted, der er ikke noget som at rejse med sine børn og med ekstra hænder fra mormor og moster, så kan det fint gå at rejse med tvillinger på 8 måneder :)
Det vil ofte være sådan at børn især har svært ved landinger fordi de ikke kan udligne trykket i ørerne ligesom vi voksne kan. Derfor græder en del småbørn når flyet skal lande ... I kan forsøge at afhjælpe dette ved f.eks. at lade dem sove, hvis de er faldet i søvn eller ved at give dem lidt at drikke af deres flaske, fordi det at synke kan være med til at udligne trykket, så det ikke føles så ubehageligt.
I skal være opmærksomme på at der kan være nogle problemer med at få væske og mad igennem security. Nogle gange accepteres det at man medbringer mælk og mad til barnet, andre gange ikke. I kan evt. kontakte luftfartsselskabet og hører om der er regler I bør følge. Man må ikke medbringe flydende væsker i håndbagagen (drikkevarer, shampoo, solcreme, tandpasta, hårgele, hårspray osv.) med mindre disse er pakket i en speciel gennemsigtig plastikpose, som er godkendt til formålet. Disse poser kan købes i blandt andet Matas og Føtex. Derudover må de enkelte beholdere man medbringer ikke indeholde mere end 90 ml.
Nogle familier får lov til at medbringe mme på brik, men da en brik indeholder 200ml er det ikke sikkert I får lov. Andre familier medbringer pulver og en tom termoflaske og får/køber så kogt vand på en cafe, når først de er inde i flyområdet og altså er kommet igennem security ...
Når I først er fremme går det fint. Børnene kan spise brød, lidt yoghurt, frugt osv. som I kan købe lokalt. Det er en fordel at give dem frugt som I selv skræller, fordi du derved sikrer dig at det ikke er skyllet i urent vand. I børn også bruge vand fra flaske som drikkevand og til deres mme.
Du kan medbringe en el-kedel til rejsebrug (omformer-stik) så du kan koge flaskevand og også lave lidt færdiglavet grød til dem på værelset, eller i lejligheden - hvor I nu skal bo. Små børn har det jo med at blive sultne og skal have mad hurtigt, så det er praktisk at have lidt som ...
... er let at lave. Du kan med stor sandsynlighed også købe babymad lokalt - det er helt okay at købe noget til dem, de giver lidt nye smagsoplevelser :)
Men ellers kan de som sagt spise mere og mere af samme mad som I andre får, når I er ude :)
I skal forøvrigt være opmærksomme på at børnene skal have deres eget pas - også selvom de ikke er ældre :)
Jeg går ud fra at I skal et sted hen med lidt varme og sol ... så her skal I naturligvis være opmærksomme på solbeskyttelse. Det er både soltøj og solhatte, men også solcreme.
Køb en solcreme med hjemmefra, så I sikrer jer at den er uden parfume og hormonforstyrrende stoffer - køb en solcreme specielt til babyer, det kunne være f.eks. Derma, der fås i de fleste supermarkeder, det kunne være apotekets egen eller Matas' som alle er svanemærkede og uden skadelige stoffer. Gerne mellem faktor 20-30 ...
Om medicin er nødvendigt ... normalvis ikke med den alder børnene har, det er begrænset hvad man kan give børn af medicin, så længe de er under 2 år. Der er jo også lokale læger og apoteker, hvis de nu pludselig skulle blive syge ... men lidt plaster, hånd-desinfektionsgel, rense-servietter, myggespray/stifter eller lignende kan være fornuftigt nok at have med. Du kan naturligvis også overveje om du vil have lidt smertestillende med til dem, f.eks. lidt stikpiller eller mixtur panodil junior - hvis de nu pludselig får ondt - men under alle omstændigheder bør de jo så også ses af en læge :)
Du skal naturligvis have lidt skiftetøj, bleer, lidt salve osv. med som du normalt har i pusletasken. Tag også vaskepulver, en tøjsnor og lidt klemmer med, så du lige kan skylle deres tøj op, hvis der sker uheld. Bleer kan du med stor sandsynlighed købe på stedet, så tag ikke store mængder af dette med, det fylder rigtig meget i kufferten.
Husk generelt på at der jo også lever børn andre steder i verden og derfor kan man de fleste steder få fat i de ting, som børn har brug for :)
Det er rigtig godt at du har tænkt på ekstra benplads i flyet, det er en god idé, når man rejser med små børn :)
Rigtig god rejse, håber du her er hjulpet videre på vej.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






