Svar: Fejlsynkning
Kære Janne
Al begyndelse er svær. Det kræver øvelse at finde ud af at spise mad i stykker og også at have mad inde i munden. Derfor skal børn netop være under opsyn, når man giver dem noget og det er vigtigt at udskifte det de sidder med, så de får nye friske stykker, når man oplever at det de har bliver for snasket og svært for dem at spise ...
Det er et eller andet sted nødvendigt at hun får lov til at øve sig - øvelse gør mester, men samtidig er det jo en balance, for hun skal ikke få det så galt i halsen at hun ikke kan trække vejret og når hun har tænder, så er sandsynligheden for at hun bider stykker af noget større.
I må prøve jer lidt frem for at se, hvad der passer bedst for hende at sidde med. Noget vil hun måske bedre kunne gnaske i, opbløde med spyt, gumle på osv. uden at bide det i stykker, end hun vil kunne med andet. Hvis rugbrødsbjælkerne ikke dur til hende, så er en tvebak eller et stykke knækbrød måske bedre. Det kan også være at I skal gå den modsatte vej og give hende lidt blødere brødskorper, f.eks. skorpen fra et franskbrød i stedet. Det I skal være opmærksom på med det lidt blødere brød er at hvede indeholder gluten så hun skal ikke have for meget af det :)
Æblebåde knækker også meget let og sætter sig fast i halsen, her kan det være bedre at ...
... give hende f.eks. et stort jordbær i hånden eller et stykke blomme, melon eller en appelsinbåd. Det kan være nødendigt at I i begyndelsen holder det og lader hende sutte saften ud af det, uden at hun får det langt ind i munden.
Hvis I lige nu har brug for en pause, så er det naturligvis også helt okay, hun skal nok lære det :) Hun bliver også bedre til at fornemme forskellig konsistens i munden, nu hvor hun er 6 måneder og I kan begynde med hakket kød og fisk i mosen, give grovere grødtyper som havregrød osv. Det er alt sammen med til at styrke hende mundmotorisk stille og roligt og hun er jo ikke så gammel endnu. Med de refluksproblemer osv. jeg ved jeres datter har, er det helt fint at holde lidt pause - det er vigtigt at hun forbinder det at spise med noget rart.
Og ellers så er det altid en rigtig god idé at tage et førstehjælpskursus, ikke kun fordi barnet kan fejlsynke, men i det hele taget. Nogle mødregrupper vælger at få et kursus sammen, specifikt omkring børn ... Du kan også købe bogen "Førstehjælp til børn og spædbørn" som er udgivet på politikens forlag - du finder den i min bogguide under opslagsbøger.
Det bedste er naturligvis hvis man kan undgå at havne der, hvor førstehjælp er nødvendigt! :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









