Svar: Problemer med skemad efter vi har forsøgt indføre rytme
Hej med dig
Tak for dit brev og din fine beskrivelse :)
Jeg synes du skal prøve at holde pause med skemaden i en uges tid og så se hvad der sker. Hvis du presser ham og giver ham skemaden mod hans vilje, så risikerer du at han begynder at forbinde det at spise med noget ubehageligt og så vil han måske ende med slet ikke at ville tage føde til sig og det skal I jo helst ikke havne i ...
Se på ham, prøv at vurdere om han nogle gange virker interesseret og grib så chancen - også selvom det måske er lidt uden for spisetid, fokuser på lysten mere end tidspunktet og er lysten der ikke lige nu, så hold en pause.
Som du skriver, bliver han snart 6 måneder og her åbner verden sig madmæssigt. Han kan her få meget mere variation og vi kan håbe på at lysten til at spise så vender tilbage igen. Jo mere rigtig mad, familiemad, mad der smager af noget, jo bedre vil det være - så her arbejder tiden også for jer :)
Det vil være rigtig godt her at give ham lidt i hænderne og arbejde lidt på at han selv begynder at ville putte i munden, sutte, opbløde med spyt osv. Så det at få mad også opfattes som noget dejligt og rart. Du skriver han ikke selv fører ...
... hænderne til munden når du giver ham mad - prøv at give ham lidt i hænderne der, hvor han normalt ikke forventes at skulle spise, men mere lege. Når han ligger på sit legetæppe og naturligt vil undersøge de ting der er omkring ham og det du giver ham i hånden, så prøv at give ham f.eks. en agurkeskive. Skær en skive på 1½ cm. tykkelse, lav hul i midten og sæt den på hans tommelfinger. Det vil hjælpe ham til at holde omkring den og det vil også være godt for ham at gumle lidt på den - det er i øvrigt et gammelt husmoderråd mod ømme gumme.
Netop ømme gummer kan jo også være årsagen til at din dreng lige pludselig ikke er interesseret i at spise - tandfrembrud kan godt gøre at munden lukkes sammen ...
Så lidt ro på, han er stadig ikke så gammel og det er vigtigt ikke at presse ham unødigt. Flaskerne skal han stadig have i samme mængde som hidtil - mælkeindtaget skal ikke sættes ned endnu. Og så må du forsøge at køre en rytme, hvor han tilbydes skemad først, vand af kop og så flasken inden han skal sove igen - som du har set jeg anbefaler andre og som også har virket hos jer.
Jeg håber mine tanker hjælper videre og giver lidt ro med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








