Svar: Rugbrødshapsere
Kære lillemandens mor
Det lyder bestemt som om at der er godt med fremgang hos jer, og jeg synes ikke det problematisk at din dreng nu spiser færdiglavet mos svarende til hans alder og først nu skal igang med brødhapsere - det skal nok komme :)
Det er vigtigt at du prøver at give ham hapserne ind i siden af munden, så han med det samme prøver at tygge sammen omkring dem. Gives de foran i munden, så er det sværere for ham og risikoen for fejlsynkning og opkastningstendens er større.
Det vil også være rigtig godt at du giver ham hapserne med dine fingre, så han fornemme at når han får mad på denne måde skal det tygges. Hvorimod den mad han får på en ske, mere eller mindre kan synkes. Det kan altså hjælpe ham, at du giver maden forskelligt alt efter om det er synkemad eller tyggemad han får :)
Så vil det også være rigtig godt at du forsøger at give ham andre typer brødhapsere, for det kan også have noget med rugbrød og den konsistens at gøre. Du kan f.eks. prøve at bage nogle boller (se f.eks. hvordan du laver havregrynsboller i babykøkkenet her på siden) og give ham dem med lidt smør og måske lidt frugtmos på.
Også små bidder af en frikadelle (kød eller fiskedelle) eller små bidder af et par godt kogte pastaskruer eller lignende, vil være rigtig godt at give ham, - altså forsøge at give ham små hapsere af forskellige ting, for at lære ham det at spise og smage mad i stykker og med lidt forskelligt konsistens. Og hele tiden prøve at få det ind i mundvigen og ikke foran ind i munden :)
Det er rigtigt at nogle børn springer stadiet med grov mos over og går direkte fra skemaden til tyggemaden :)
Og så er det et spørgsmål om at øve sig - også i forhold til at hans brækrefleks let aktiveres. Han skal ...
... lære at finde ud af hvor langt ind i munden mad kan komme og øvelsen får han kun ved at du giver ham mad i hånden, som han kan sutte på, opbløde med spyt osv.
Du behøver ikke give ham rugbrød om aftenen, han kan fint få lidt af jeres mad i stykker og sin mosede mad ved siden af :)
Jeg tror jeg tidligere har sendt dig en plan for dagen, men du får den lige igen, for en sikkerheds skyld:
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ havregrynsbolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Formiddagslur ca 9.30
Frokost 11-11.30: Brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som sildepostej, makrel, tun, rognguf. Giv også gerne lidt godt kogte pastaskruer, små stykke frikadelle eller lignende som hapsere. Suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk (hjemmelavet eller fra glas), vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost - smøreost eller ost i stænger, frisk frugt i hånden, evt. lidt tykmælk eller lignende med revne æbler eller lidt moset banan. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Almindelige børnevenlige retter som boller i karry, pasta med kødsovs, lasagne, risotto, frikadeller (kød eller fiskedeller), laks, rødspættefileter osv. Helt almindelig mad. Noget i stykker og noget er moset, f.eks. moses kartofler med sovs og frikadellen gives i stykker. Vand af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød for at sikre at han er mæt nok til natten.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Ammes igen sen aften eller en gang i løbet af natten, som du gør nu
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham - fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor







