Annonce

Annonce

Brev:

Mælkedranker om natten


19. april 2010

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Mælkedranker om natten

Hej Helen,

Først og fremmest tak for en god brevkasse!

Jeg skriver til dig, da jeg har brug for nogle råd til at komme ud af en ond ”amme-cirkel”.

Min datter Maja på 8 mdr. er en mild og glad pige, som er meget morsyg. Hun ELSKER at blive ammet, hvilket ud over at være mad også er ensbetydende med søvn og tryghed. Jeg har desværre aldrig kunnet få hende til at tage sut, så jeg fungerer vel også som en slags sut. Sutteflaske gider hun heller ikke.

Om aftenen vil hun kun være hos mig og helst ligge på ammepuden og sutte til jeg går i seng. Jeg har flere gange forsøgt at få etableret et putteritual, hvor jeg sad i soveværelset og ammede hende til hun næsten sov, hvorefter jeg lagde hende i hendes seng. Men så snart hun ramte madrassen slog hun øjnene op og begyndte at skrige, hvorefter jeg gik rundt med hende i timer og vuggede hende og sang eller snakkede roligt til hende – mens hun skreg. Efter 14 dage uden egentlig fremgang gav jeg mere eller mindre op. Jeg har det bestemt heller ikke godt med, at hun skal græde sig i søvn hver aften, hvilket nok også var en af grundende til, at jeg opgav.

Om natten sover hun ved siden af mig i min seng, hvor hun ligger klistret op ad mig og helst med brystet i munden HELE natten. Jeg forsøger (de gange jeg kan holde mig vågen) at få lirket brystet ud, så snart jeg kan fornemme, at hun sover. Men det varer ikke længe, før hun vågner og igen forlanger brystet. Nogle nætter synes jeg nærmest ikke, at jeg har sovet, og jeg er fuldstændig radbrækket af at ligge på siden hele natten.

Om 2 uger starter jeg på job, hvor jeg jo har brug for noget mere ...


Annonce

... sammenhængende søvn for overhovedet at kunne bruge min hjerne, mens jeg er på arbejde.

Jeg har længe gerne ville ændre på denne dårlige vane, men ved ikke, hvordan jeg bedst griber det an. Vi har en pige på 3 år, som stort set kommer ind i vores seng hver nat, og jeg ønsker jo ikke, at hun skal blive vækket af den lille. Jeg har tænkt, om jeg skal flytte ind på min store piges værelse og sove der, så min mand tager sig af Maja. Men han sover så dybt, at jeg ikke tror, at han kan høre hende, hvis hun græder. Desuden er jeg bange for, at han skal lægge sig på hende, da han er helt væk, når han sover. Det skal lige tilføjes, at min mand rejser rigtig meget, hvorfor jeg ofte er alene med pigerne.

Et andet problem ved al den natamning er, at Maja får fyldt sig så meget med mælk om natten, at hun ikke gider at spise om dagen. Det eneste jeg kan få i hende er havregrød. Alt hvad der hedder grøntsagsmos, kartoffelmos, familiens aftensmad og rugbrødshapsere bliver afvist.

Maja er endvidere lige startet i vuggestue, hvorfor det er naturligt at hun søger ekstra tryghed (bryst). Jeg vil derfor ikke ændre for meget, mens hun bliver kørt ind. På den anden side gør amningen måske, at hun savner mig/trygheden endnu mere, mens hun er i institutionen og dermed ikke trives der. Så jeg tænker, om det måske var bedst at få ændret på den dårlige vane hurtigst muligt.

Jeg er klar over, at jeg gør hende en bjørnetjeneste ved at fortsætte i dette mønster, men kan ikke helt overskue, hvordan jeg får ændret på de dårlige vaner, så jeg håber, at du har nogle råd, der kan hjælpe mig.

Med venlig hilsen
Majas mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lægeundersøgelser baby og børn

I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.

Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...

Læs mere i Babylex

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.

I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!

Mor til pige født 4 uger for tidligt


Annonce