Svar: Provokerende 2 årig

---

Kære Bodil

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din dejlige 2 årige datter :) Velkommen tilbage og også tillykke med at I har fået en lille pige mere :)

Det er nok ikke altid let at være den mellemste .. på den ene side er hun jo lille i forhold til den store på 4 og når det kommer til lillesøster, ja så skal hun jo være stor.

Førhed i tiden sagde man at det mellemste barn ofte var det "oversete barn" - sådan er det naturligvis ikke, men der er måske noget rigtigt i at den mellemste nogle gange må gøre nogle ting, for at gøre lidt ekstra opmærksom på sig selv. Hun er nødt til at være en lille smule frækkere eller lidt mere 'provokerende' om du vil, for at blive lagt mærke til og for at føle sig ligeså værdifuld som sine to søstre. Alternativet er at hun ikke føler hun kan hamle op med det de kan og derfor bliver ked af det og får lavt selvværd ...

Dette er naturligvis sat noget på spidsen, men jeg skriver det for at du også skal se styrken i at hun er som hun er. Det er et eller andet sted et sundhedstegn, at hun kæmper for at blive set :)

Jeg tænker at du skal prøve at prioritere hende lidt mere i hverdagen, måske kan I tage på ture bare hende og dig eller hende og far. Den ældste skal naturligvis også opleve dette, - at have jer på tomandshånd osv. men det kan være udmærket at I en gang imellem laver noget, som ikke er for alle, men som er "dig og mig". Hun skal føle sig set, hun skal føle sig betydningsfuld.

Det kan være noget af en udfordring, at have en 2-årig i huset, hun er jo rigtig godt igang med at finde ud af hvem hun selv er og hvordan hun påvirker andre og det mærker I naturligvis. Der er masser af temperament og stædighed inde over, som du også så fint beskriver - det er selvfølgelig charmerende, men også udfordrende. Godt er det dog at det er hjemme hun prøver grænser og ikke når hun er ude, det viser jo at hun er fuldstændig tryg ved jer :)

Det at kunne selv og ville selv er meget vigtigt for din datter. Hun er nu mere og mere bevidst om sine handlinger og om hvad hun vil eller ikke vil, men hun har stadig svært ved at sætte ord på sine følelser. Selvom ...

---

---

... hun måske er begyndt at tale rigtig godt, så mangler hun stadig ord i mange situationer og vil derfor reagerer mere fysisk.

Når du siger nej og forhindrer hende i noget hun gerne vil, så bliver hun frustreret og ked af det og det er super vigtigt at du hjælper hende med at tackle det nej hun får. Du skal lære hende at man nogle gange er nødt til at gøre noget, selvom det kan virke irriterende og man lige der har lyst til noget andet - og hun skal lære at det er okay at være sur eller blive gal, det er en følelse vi alle kan have og det behøver ikke betyde at man skal smide sig i gulvet og skrige højt, begynde at slå eller andet ...:)

Det er vigtigt at du i din tale og i dine krav til hende, er meget tydeligt og helt konkret fortælle hende hvad du vil eller ikke vil. Hvis hun f.eks. hopper i sofaen, så går du hen og tager hende ned imens du siger "Jeg vil ikke have du hopper i sofaen, den går i stykker!", hvis hun stiger ud af sin seng igen og igen, så tager du hende i hånden, følger hende tilbage og siger "Det er sengetid, kan du sove godt skat, mor er her, jeg passer på dig, nat-nat!" og når hun render rundt med maden, så følger du hende hen til bordet "du skal sidde ved bordet, når du spiser!" - så du er fuldstændig tydelig i din tale og i dine krav.

---

---

Det er meget anstrengende, når man som forældre hele tiden oplever konflikter og i dem skal vise og forklare at der er grænser, hvor grænserne går, hvorfor osv. Men det er også det hun er igang med at finde ud af, man kan sige, at hun er på opdagelsesrejse netop i at finde ud af hvor dine grænser går og derfor er du nødt til at vise hende dette på en tydelig og naturligvis stadig anerkendende måde.

Nogle gange vil det være rigtig godt at møde hende netop med anerkendelse for hendes lyst til selvstændighed, så du inddrager hende mere, så du f.eks. siger "kan du ikke hjælpe mor med at dække bord" eller lignende. Med den alder hun har, vil hun blive enormt stolt, hvis hun mærker at hun kan hjælpe dig og er i stand til at gøre ting selv, ting som du tilmed bliver glad for :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---