Annonce

Annonce

Svar: Provokerende 2 årig


18. april 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Bodil

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din dejlige 2 årige datter :) Velkommen tilbage og også tillykke med at I har fået en lille pige mere :)

Det er nok ikke altid let at være den mellemste .. på den ene side er hun jo lille i forhold til den store på 4 og når det kommer til lillesøster, ja så skal hun jo være stor.

Førhed i tiden sagde man at det mellemste barn ofte var det "oversete barn" - sådan er det naturligvis ikke, men der er måske noget rigtigt i at den mellemste nogle gange må gøre nogle ting, for at gøre lidt ekstra opmærksom på sig selv. Hun er nødt til at være en lille smule frækkere eller lidt mere 'provokerende' om du vil, for at blive lagt mærke til og for at føle sig ligeså værdifuld som sine to søstre. Alternativet er at hun ikke føler hun kan hamle op med det de kan og derfor bliver ked af det og får lavt selvværd ...

Dette er naturligvis sat noget på spidsen, men jeg skriver det for at du også skal se styrken i at hun er som hun er. Det er et eller andet sted et sundhedstegn, at hun kæmper for at blive set :)

Jeg tænker at du skal prøve at prioritere hende lidt mere i hverdagen, måske kan I tage på ture bare hende og dig eller hende og far. Den ældste skal naturligvis også opleve dette, - at have jer på tomandshånd osv. men det kan være udmærket at I en gang imellem laver noget, som ikke er for alle, men som er "dig og mig". Hun skal føle sig set, hun skal føle sig betydningsfuld.

Det kan være noget af en udfordring, at have en 2-årig i huset, hun er jo rigtig godt igang med at finde ud af hvem hun selv er og hvordan hun påvirker andre og det mærker I naturligvis. Der er masser af temperament og stædighed inde over, som du også så fint beskriver - det er selvfølgelig charmerende, men også udfordrende. Godt er det dog at det er hjemme hun prøver grænser og ikke når hun er ude, det viser jo at hun er fuldstændig tryg ved jer :)

Det at kunne selv og ville selv er meget vigtigt for din datter. Hun er nu mere og mere bevidst om sine handlinger og om hvad hun vil eller ikke vil, men hun har stadig svært ved at sætte ord på sine følelser. Selvom ...


Annonce

... hun måske er begyndt at tale rigtig godt, så mangler hun stadig ord i mange situationer og vil derfor reagerer mere fysisk.

Når du siger nej og forhindrer hende i noget hun gerne vil, så bliver hun frustreret og ked af det og det er super vigtigt at du hjælper hende med at tackle det nej hun får. Du skal lære hende at man nogle gange er nødt til at gøre noget, selvom det kan virke irriterende og man lige der har lyst til noget andet - og hun skal lære at det er okay at være sur eller blive gal, det er en følelse vi alle kan have og det behøver ikke betyde at man skal smide sig i gulvet og skrige højt, begynde at slå eller andet ...:)

Det er vigtigt at du i din tale og i dine krav til hende, er meget tydeligt og helt konkret fortælle hende hvad du vil eller ikke vil. Hvis hun f.eks. hopper i sofaen, så går du hen og tager hende ned imens du siger "Jeg vil ikke have du hopper i sofaen, den går i stykker!", hvis hun stiger ud af sin seng igen og igen, så tager du hende i hånden, følger hende tilbage og siger "Det er sengetid, kan du sove godt skat, mor er her, jeg passer på dig, nat-nat!" og når hun render rundt med maden, så følger du hende hen til bordet "du skal sidde ved bordet, når du spiser!" - så du er fuldstændig tydelig i din tale og i dine krav.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er meget anstrengende, når man som forældre hele tiden oplever konflikter og i dem skal vise og forklare at der er grænser, hvor grænserne går, hvorfor osv. Men det er også det hun er igang med at finde ud af, man kan sige, at hun er på opdagelsesrejse netop i at finde ud af hvor dine grænser går og derfor er du nødt til at vise hende dette på en tydelig og naturligvis stadig anerkendende måde.

Nogle gange vil det være rigtig godt at møde hende netop med anerkendelse for hendes lyst til selvstændighed, så du inddrager hende mere, så du f.eks. siger "kan du ikke hjælpe mor med at dække bord" eller lignende. Med den alder hun har, vil hun blive enormt stolt, hvis hun mærker at hun kan hjælpe dig og er i stand til at gøre ting selv, ting som du tilmed bliver glad for :)

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år

Suttestop - 4 årig

Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce