Svar: Mad og flaske - 11 mdr.
Kære J.
Det er fortsat helt relevant at jeres dreng får 2 flasker dagligt, det anbefales til han er 1 år. Men i 12 måneders alderen udgår den ene flaske normalt og han begynder at kunne nøjes med kun en enkelt flaske dagligt. I løbet af 1-2 måneder udgår denne så også og erstattes evt af en kop mælk og en godnathistorie.
De fleste børn vil kunne trappes stille og roligt ud af deres tidlige morgenflaske, så lige nu får han den og det er fint - det gør at han sover til næste morgen tidlig og sover godt. Men prøv at give ham mindre og mindre, så han stille og roligt helt lærer at undvære. Hvis han lige nu drikker 150ml, så give ham 125, så 100, så 75 osv. indtil han helt kan undvære at få noget.
Samtidig vil det være super godt, hvis I kunne erstatte flasken med noget andet, en puttebamse, putteklud eller lignende. Den skal introduceres allerede om aftenen, når han bliver puttet til natten, den skal indgå som en fast del af putteritualet både dag, aften og evt. nat, hvis han har en opvågning der. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de tager en puttebamse til sig, så det vil være rigtig fint at arbejde lidt på dette netop nu.
Flasken inden putningen om aftenen skal som sagt også erstattes med en kop mælk og en godnathistorie, og den kan trappes stille og roligt ud på samme måde som den tidlige morgenflaske er blevet det :)
Jeres dreng har ikke nogen afhængighed af flasken, forstået på den måde at han ikke kan sove uden. Han får sin flaske som en del af sit putteritual og sover derfor rigtig godt indtil kl. 03, hvor han får en ny flaske og sover videre. Det lyder som et helt reelt behov og jeg synes ikke det er problematisk lige nu og med den alder han har :)
Det er helt naturligt ...
... at hans appetit svinger og at han spiser mere og mere selektivt end tidligere, men hans modstand mod maden handler også om at han nu gerne vil spise selv og det er således ikke nødvendigvis maden han ikke bryder sig om - men det at blive madet han ikke har lyst til.
Med den alder han har kan han sagtens spise med en gaffel og kan også spise med fingrene. Prøv derfor at give ham mad som appellerer til ham i farverne og som er i forskellige stykker, som han selv kan spise. Det skal være maden der er interessant og netop det at spise selv, som skal motiveres - i stedet for legetøj :)
Server maden på en opdelt tallerken, hvor du ligger lidt forskelligt i hver rum og ikke særlig meget af gangen. Hvis du lægger for meget på tallerkenen, så bliver det uoverskueligt. Så lidt brød i det ene rum, pasta i et andet, grøntsager i et tredie, sovs i et fjerde osv.
For mig er det lidt et skråplan at lade ham gå til og fra bordet imens han spiser ... men vi er jo forskellige og hvis I synes det virker bedst sådan og I alle trives med det, så er det jo godt :) Det samme gælder naturligvis regler om legetøj - I er nødt til at gøre det, som I synes virker i jeres familie og som I har det godt med. Der er mange måder at opdrage på og det er helt fint.
Jeres dreng lyder til at være glad og til at trives og udvikle sig godt - han lyder ikke umiddelbart til at mangle noget, så prøv at tage det afslappet de dage, hvor han ikke spiser så meget. Det er som sagt helt okay at appetitten varierer lidt :)
Vindruer kan være lidt farlige for børn, de sætter sig let fast i halsen. Derfor kan det anbefales at man skrælle dem og også gerne skærer dem i kvarte, så han kan spise dem :)
Fortsat held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
Viden om børn:
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.











