Svar: Måltider om aftenen
Kære Eva
Ligesom børn der ammes, skal børn der får flaske også have lov til at spise lidt fleksibelt og det betyder at de især om aftenen kan have brug for lidt flere, men små måltider. Det kan godt virke som om at de 'slatspiser' om aftenen, men det giver ofte lidt mere ro i maven og gør at de så sover bedre og mere sammenhængende først på natten og det er jo dejligt - også for mor :)
Når det er sagt, så skal man også når børn får flaske være ekstra opmærksom på at barnet ikke overspiser. Det er betydeligt lettere at få mælken ud af flasken end af brystet og det gør at barnet ofte spiser lidt mere af en flaske end det ville gøre, hvis det lå ved brystet. Derfor er det som udgangspunkt godt at holde sig til at barnet skal have ca. 1/6 af sin vægt i døgnet. Denne mængde stiger så naturligvis i takt med at barnet bliver større, det vil sige at et barn der vejer f.eks. 4200g vil have behov for 700ml mme og et barn der vejer 6000g vil have behov for 1000ml i døgnet. Så i takt med at din dreng vokser vil hans behov for mælk også øges stille og roligt.
Din drengs ekstra søgning mod flasken om aftenen kan derfor også skyldes at han nu er ved at være så stor, at han har brug for at få lidt mere mælk - ikke bare om aftenen, men måske lidt mere i flaskerne hele dagen igennem :)
Det er fint at du forsøger at strække måltiderne lidt, så der går ca. 3 timer imellem at han spiser, prøv her også at give ham en sut - da hans lyst til flaske også kan handle om at han måske har ...
... et stort suttebehov. Sutten kan du meget fint også bruge, når han har fået en flaske mælk og du mener han bør være mæt, så kan du give ham sutte at falde til ro på. Det at sutte på en sut, kan også gøre at mælken kommer videre gennem systemet og at han så gylper lidt mindre.
Hvis han har haft lidt forstoppelse, så kan det også gøre at han gylper, det kan også handle om at han har haft lidt luft der skulle ud, det kan være fordi han har fået lidt for meget mælk på en gang eller måske har lidt svært ved at holde mælken i maven. Børn der får flaske gylper ofte lidt mere end børn der får bryst, så måske er det fordi I nu er gået helt over på flaske og dermed modermælkserstatning, at du nu oplever at han gylper lidt ekstra.
Hvorvidt han skal behandles for sin forstoppelse med laktulose afhænger helt at hvordan afføringen er. Hvis han har hård mave, tydeligt har svært ved at komme af med det, så vil det være rigtig godt at hjælpe ham med laktulose.
Kogt vand bør han normalt ikke have brug for, han skal have mme i sine flasker og får sit behov for både væske og mælk dækket der, så længe han er så lille som han er. Hvis du oplever at lidt kogt vand kan give ham lidt ro i maven, så sker der dog ikke noget vd at du giver ham lidt, så længe han stadig drikker den udregnede mængde mælk han har brug for. Det er jo i mælken der er næring og han må ikke få så meget vand, at han ikke indtager mælk /næring nok :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







