Svar: Manglende lyst til skemad
Kære Nina
Det lyder meget fint at du både ammer og giver flaske og jeg synes umiddelbart ikke at du skal gå helt over til kun at give flaske, når I begge er glade for amningen. Din datter får jo også nogle gode næringsstoffer og en god kontakt via brystet :)
Det gør heller ikke spor at din datter kun spiser 1/2 dl. grød eller mos af gangen, det der er vigtigt er at hun spiser og får variation og så skal hendes mad energiberiges ekstra ved at du tilsætter modermælkserstatning og fedtstof. Derudover skal hun have kød og fisk - det er protein og omega 3 som også er vigtigt for hendes vægtøgning.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre
7.30-8: Havregrød, vand eller mme af kop (skal ikke efterammes)
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt at sutte på, det kan være appelsinbåde, både af blommer, fersken eller lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur kl. ca 10
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop (skal ikke efterammes her)
Ammes eller flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes og tilbydes her også lidt frugtmos og frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Powernappen springes ofte over i denne alder
Aften 18-18.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med lidt brødskorper, agurk eller lignende, får lidt af jeres sovs på sin mos, - det kan ...
... være lidt tomatsovs (kødsovs) eller bare lidt smørsovs for at få lidt ekstra fedtstof. Vand eller mme af kop.
Flaske med vælling og puttes til natten kl. 20 som nu
Sen aften eller tidlig nat: Ammes x 1
Det lyder som om at lillepigen ligner sin mor og at I bare ikke er 'store børn' men derfor skal hun jo stadig tage på og det er korrekt at der kan være lidt ekstra næring i mme.
Men for mig at se er det også vigtigt at holde fokus på små hyppige måltider og også sikre hende variation her og stadig også bibeholde lysten til at spise. Så det er super, hvis du kan få hende til at spise ½ dl. 4 gange dagligt i stedet for at hun spiser 1 dl. 2 gange dagligt - selvom det mængde mæssigt giver det samme. Det er vigtigt at hun lærer sig rytmen omkring måltiderne og forbinder det at sidde ved bordet med at spise og med noget hyggeligt og rart.
Jeg synes ikke du skal fylde efter med amning efter hvert måltid, det vil være super at give plads til mad og vand her og så først amme eller give flaske inden hun puttes til lur. Det er helt fint at holde tilbuddet om mælk nede på 6 gange i døgnet netop for at give plads til anden mad, i stedet kan du så en gang imellem give hende mme af en kop til maden, men ellers kan hun drikke vand.
Tilsidst vil jeg lige sige, at hvis jeres læge er urolig for din datters vægtøgning og indtag, så kunne du bede lægen om at få en henvisning til en diætist ...
Jeg håber min plan hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











