Svar: Hjælp til dagsrutinen - 7 mdr.
Kære mindre trætte mor :)
Min umiddelbare tanke er, at det går langt bedre hos jer nu og at I stille og roligt er igang med en ny rytme, - og at tiden derfor også arbejder for jer :) Jeg synes det lyder fint det du fortæller, men du har ret i at mælken i løbet af dagen stille og roligt skal udfases, for at give plads til mere rigtig mad.
Det er super godt at han er glad for rugbrødsbjælker og du må faktisk meget gerne starte hvert skemåltid med at give ham lidt i hånden som han kan sutte på, opbløde med spyt osv. Det kan forberede ham på at det nu er spisetid og gøre at han derefter er mere parat til at spise sin skemad - altså inden han bliver for træt.
Hvis han har det bedst med at slå morgengrød og formiddagsmåltid sammen lige nu, så er det helt fint. Hvis du tror han vil synes om at få lidt brødhapsere til frokost, så må han gerne få dette, men det er stadig vigtigt at han får mos og grød, så han bliver mæt nok - det er vigtigt for også at sove godt efterfølgende :)
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 04-05: Flaske og sover videre
Morgen 8: Tilbydes et par appelsinbåde, både af blommer, fersken eller lignende at sutte på til at begynde med og imens gør du morgengrøden klar, får så sin morgenmad som f.eks. er havregrød, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden at få flaske 9-9.30
Frokost 11.30-12: Tilbydes her en kartoffelbåd, lidt kogte blomkål eller broccoli en rugbrødsbjælke eller lignende at gumle på som start og du følger så efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Han må her også gerne ...
... prøve at få lidt små brødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur 12.30-13 som nu :) Du kan evt. forsøge at give ham flasken imens han ligger i sin barnevogn, så han ikke oplever at blive flyttet og vågne op i den forbindelse - det er okay at gøre sådan i en periode.
Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos eller øllebrød eller hvad du nu synes :) Frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Aften 17-17.30: Tilbydes igen lidt brødskorper, agurk, en kartoffelbåd eller lignende at gumle på og du følger efter med aftensmad som bliver mere og mere af jeres mad. Det kan være lidt ris med sovs, indmaden af en frikadelle der moses ned i grøntsagerne, lidt laks osv. Vand af kop.
Sålænge det kniber for ham at holde sig vågen til aftensmaden er det fint at give ham rester fra dagen i forvejen eller prøve med lidt mos fra glas. Det ændre sig igen i takt med at han bliver lidt ældre og sover lidt anderledes end lige nu :) Når han kan holde sig vågen til spisetid, vil det naturligvis være bedst at I alle spiser sammen og spiser samme mad.
Flaske og puttes til natten kl. ca 19 som nu
Sen aften 23: Flaske
Som du kan se indeholder planen nu 4 flasker dagligt og de ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Dette er fuldt ud passende i forhold til at dække hans behov for mælk og det giver bedre plads i maven til den øvrige mad. Det vil også øge lysten til at spise mere skemad igen :)
Jeg håber ovenstående hjælper dig videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











