Brev:
Lille pige har utrolig meget luft i maven
Kære Helen
Nyt barn = nye udfordringer – derfor også fornyet aktivitet på din hjemmeside :)
Lillesøster kom til verden for 5 uger siden, og det er både dejligt og udfordrende med denne familieforøgelse.
En af de udfordringer, der præger vores hverdag er, at den lille pige har utrolig meget luft i maven. Luften resulterer i, at det meste af dagen og natten går med at trykke og presse for at få luften ud. Det påvirker hendes søvn og trivsel, mens det samtidig gør det svært for mig at opretholde de rutiner, som vores familie i forvejen har – og som betyder rigtig meget for storebror – fordi meget af dagen går med håndteringen af lillesøsters luftproblem.
Jeg ammer hende fuldt ud, og hun spiser i gennemsnit 8 gange i døgnet. Hun har siden fødslen, hvor hun vejede knapt 3500 gram, taget ca. 1400-1500 gram på, så sulten fejler ikke noget :) Hun er blevet bedre til at bøvse efter måltiderne, men det er ikke altid, at der kommer luft op. Dog kan hun nogle gange også bøvse under måltiderne. Jeg har ikke indtryk af, at hun efter et måltid har en bøvs siddende, der generer søvnen – derimod lader det til, at ”problemet” (eller luften) allerede har bevæget sig videre i systemet og derfor skal ud som prutter i stedet. Jeg har derudover på fornemmelsen, at hun sluger luft mellem måltiderne, da det til tider lyder som om, at hun slet ikke kan få vejret, hvorefter det lyder som der kommer luft ned i halsen og videre ned… Ved ikke om det har noget på sig, men det lyder sådan. Hun hikker også rigtig meget.
Hendes afføringsmønster har ændret karakter de sidste par dage, således at det nu samler sig i én større afføring dagligt og mindre afføringer ved de resterende bleskift. Tidligere var der en lind strøm af afføring konstant. Er denne ændring normal, og kan den have noget at skulle sige i forhold til luften i maven?
Udfordringen med al denne luft består ...
... hovedsageligt i, at den forårsager en meget urolig og afbrudt søvn – både dag og nat. Problemet er ikke lige stort alle dage, men set over en periode på omkring 14 dage er det intensiveret. Det er derfor efterhånden sjældent, at hun i løbet af dagen får den sammenhængende søvn, som jeg fornemmer, at hun har brug for. I stedet vækker hun sig selv konstant – og om natten vækker hun så også min mand og jeg.
Den afbrudte søvn betyder, at hun klat-sover, når der ikke lige skal luft ud. I dag faldt hun fx i søvn på sofaen, mens jeg spiste morgenmad for så at vågne op 20 minutter efter… Givet vis fordi hun kun har sovet cirka 7 timer i nat, efter en lang hovedsagelig vågen periode i aftes på over 6 timer. Her skal det siges, at hun inden intensiveringen af luften i maven sagtens kunne sove 10-12 timer om natten, kun afbrudt af 1-2 amninger. Derfor påvirkes hendes (og min) døgnrytme nu af luften i maven på en måde, der gør, at det er helt tilfældigt, hvornår hun sover, spiser mv., hvilket gør det svært at passe storebrors rutiner.
Jeg forsøger at skabe genkendelighed omkring det at falde i søvn, og jeg plejer at amme, svøbe og vugge hende, inden hun bliver puttet med sin sut. Om dagen puttes hun i sin lift og om aftenen/natten i vores seng. Svøbet giver gerne kroppen lidt ro – men kun til at falde i søvn – ikke til at blive ved med at sove, desværre. Derudover forsøger jeg at holde hendes krop i gang, når hun er vågen og frisk til aktivitet. Hun ligger på maven, jeg cykler med hendes ben, bader hende og masserer hendes mave osv…
Mit spørgsmål til dig går på, om der er noget jeg kan gøre for at afhjælpe luften i maven, så hun kan få noget mere sammenhængende søvn? Altså er der noget, der kan give mindre luft i maven, eller mindske de tydelige gener, som hun oplever, når luften skal ud? Eller er det kun tiden, der vil afhjælpe det?
Mange hilsner
Anne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Blanding af refluks, mavekneb, korte lure og amning
Kære Helen. Jeg har fulgt med nogle måneder, og nu er det tid til selv at...
6. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen. Jeg er mor til en dejlig pige på 10 uger. Da hun blev 8 uger...
2. marts 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Ammemønster, søvn og putteritual (uden pilatesbold)
Kære Helen Vi har en dejlig pige på knap 11 uger, hvor vi godt kunne bruge...
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!