Svar: Ammestop uden brug af sut
Kære AH
I princippet må du amme ligeså længe både du og din dreng har det godt med det. Der er ikke nogle regler om at amning skal stoppe fordi barnet bliver et år :)
WHO anbefaler amning - gerne til barnet er 2 år, det har blandt andet betydning i forhold til brystkræft, risikoen for brystkræft hos kvinder falder jo længere tid de ammer.
Samtidig skal man dog også huske på at vi i DK ikke har behov for at amme i årevis, når det handler om børns sundhed. Vi har i Danmark ikke problemer med rent drikkevand eller lignende og der er således ikke sundhedsmæssigt behov for at blive ammet i flere år, som der kan være i andre lande.
Og så er det jo også sådan at i Danmark er vores bryster en del af vores sexualitet og derfor vil det for mange være grænseoverskridende at amme et barn som er mere end 1-2 år gammelt. Det er helt fint og acceptabelt at amme et spædbarn eller en baby, men når barnet når den alder, hvor man går hånd i hånd med mor ind og lægger sig i dobbeltsengen, så bliver det for mange grænseoverskridende. Simpelthen fordi det at ligge sammen i sengen og have så tæt fysisk kontakt forbindes med noget sexuelt i vores kultur …
Derfor siger vi at tidspunktet for ammestop må afhænge helt af hvordan man som mor og barn har det bedst og det er vigtigt at lytte til sit barn og de signaler barnet sender.
Lige nu lyder det som om at både du og din dreng nyder amningen og det fungerer rigtig godt. Du har fået skruet amningerne ned til 1-2 gange dagligt og amningen bruges hovedsageligt til at få din dreng afslappet og rolig. Han nyder at mødes med dig på denne måde, mærke at du stadig er der for ham, fordi han lige nu også går i vuggestue og oplever at være adskilt fra dig om dagen - amningen er det er forbinder jer stadig væk og det er omsorgsfuldt og tryghedsgivende, det er en fin beslutning :)
På sigt vil hans suttebehov naturligt nedsættes og amningen skal ikke erstattes med en sut, med den alder han har nu. Hans behov for at have noget i munden skal stilles af mad, brødskorper, frugtstænger, rå grøntsager - agurk, gulerod eller lignende, som han kan tygge sig igennem og gumle på. Og når det bliver relevant ...
... for jer helt at stoppe amning, så skal brystet erstattes af noget andet ligeså tryghedsgivende og dejligt, et helt nyt putteritual.
Det vil ofte være at få lidt lun mælk af en kop og en godnathistorie og det er ofte også i 12-18 måneders alderen at børn begynder at tage en sovebamse eller lignende til sig. Det kan derfor være en rigtig god idé at du stille og roligt indføre nye ritualer, som kommer til at tage over, når brystet stopper. Faktisk går det ofte noget lettere end man lige tror, de fleste mødre overraskes over, hvor hurtigt barnet glemmer brystet, det som var så betydningsfuldt for dem - og at sidde på skødet få lidt mælk, putte sig lidt ind til mor, få en godnatsang, ligge i sin seng, få læst en historie osv. vil naturligt opveje fuld det som amningen tidligere gav.
Så mit råd til jer er at du bibeholder amningen 1-2 gange dagligt lige nu, hvor din dreng tydeligt har behov for dette og bruger amningen som nærhed og tryghedsgivende element. Når han er kørt godt ind og du fornemmer at amningen kan erstattes af noget andet og du finder det godt for jer begge at stoppe, så sættes noget andet i stedet.
Start f.eks. med allerede nu at bruge en putteklud eller puttebamse, når du ammer og putter ham i seng. Styrken ved en bamse eller klud er, at det er ham selv, der bestemmer behovet. Han kan for eksempel putte sig ind til den og nulre sin næse efter behov og således styre dette selv, hvilket han jo ikke kan med dig som forælder. Sovebamsen er der, når han har brug for den, uanset om han sover hjemme, bliver passet af en babysitter eller skal sove i vuggestuen - derfor skal det I vælger at putte ham med, også følge med ham i vuggestuen og bruges, når de putter ham der.
Jo mere genkendelighed og tryghed der er ved putningen uanset om det er hjemme eller ude, jo lettere går det. Børn er afhængige af tryghed og genkendelighed giver tryghed.
Han sover allerede uden mor i vuggestuen, så når han kan der, kan han også lære det hjemme. Så stille og roligt skal puttekluden altså tage over og han skal lære at nøjes med dine kærtegn, beroligende ord osv.
Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...









